EMNER

Brug for flere indsamlere

Flygtninge fra Syrien. Flygtninge, som har måttet flygte fra et voldeligt regime.

- Vi har set dem i Italien: Flygtninge fra Tunesien og Libyen. - Vi har brugt penge på at bombe Gaddafis styrker for at beskytte civilbefolkningen. Men er vi også klar til at hjælpe de tusinder, der har mistet alt? I Kenya strømmer flygtninge fra Afrikas Horn til flygtningelejre. Udsultede, efterladende sig alt. Dansk Flygtningehjælp samler ind 13. november - ikke til flygtninge i Danmark, men til flygtninge, der befinder sig i verdens brændpunkter. Helt afgørende for et godt indsamlingsresultat er, at der er indsamlere nok til at dække hele Brønderslev kommune. - Som ansvarlig for den østlige del af kommunen, den gamle Dronninglund kommune, har jeg et problem: - Jeg mangler 15 indsamlere, der vil møde op enten ved Dronninglund Hallen eller ved Hjallerup Hallen 13. november kl. 10-11 - og herefter bruge et par timer på at samle ind, fortæller Frede Hansen. Der er mulighed for at sende en mail til helleogfrede@post.tele.dk) eller en sms på 28815773. - Der skal findes flere indsamlere, hvis vi skal dække alle distrikter, siger Frede Hansen.