Brug for fornyet håb

I dag, 11. april, er det 20 år siden, partiets daværende formand Svend Auken blev væltet af Poul Nyrup Rasmussen. Et formandsopgør, der som bekendt førte til, at Socialdemokratiet kort tid efter kunne overtage regeringsmagten fra den tamilramte konservative partileder Poul Schlütter. Om nogle stod Svend Auken som repræsentant for den socialdemokratiske identitet. En massiv vælgertilslutning samlet om socialdemokratiske kærneværdier som solidaritet, lighed og fællesskab. Mange spurgte da også med rette, hvorfor fik Svend Auken ikke fik partiets ubetingede støtte og opbakning. Formandsopgøret skete jo på toppen af en socialdemokratisk vælgertilslutning. Svend Auken havde forinden sikret Socialdemokratiet en vælgerfremgang på 14 mandater, da 37,4 pct., svarende til 1.211.121 danskere, satte deres kryds ud for liste A ved folketingsvalget i december 1990. Svend Auken blev den aften hyldet af mange stolte partikammerater i hele landet. Desværre førte det flotte valgresultat ikke til, at den 69 mandater store folketingsgruppe fik regeringsmagten. Det skabte frustration internt i paritet. Nok havde Svend Auken opnået partiets største valgsejer siden 1945, men regeringsmagten udeblev da den Radikale leder Niels Helvig Petersen havde mere tillid til Poul end Svend. Med radikal støtte blev den socialdemokratiske velfærdsmodel "Gang i 90'erne" i stedet skudt i gang af Nyrup og Lykketoft. Her 20 år efter formandsopgøret står socialdemokratiet igen med regeringsansvaret. Nyrup støttede som bekendt Helle frem for Frank, men må også konstatere en foruroligende vælgertilbagegang. Med en vælgertilslutning på sølle 24,8 pct. har partiledelsen erkendt behovet for en ny socialdemokratisk velfærdstænkning - Danmark herfra til 2032, hvordan skal velfærdsgoderne fordeles og til hvem. Der skal gøres op med den socialdemokratiske velfærdstænkning fra 1980'erne frem til i dag. Danmark undgik med nød og næppe at falde i afgrundens rand. Med Nyrup og Lykketoft i spidsen blev landet økonomisk stabiliseret, betalingsbalanceunderskuddet vendt til et overskud, beskæftigelsen steg og der var lav arbejdsløshed. Socialdemokratiets havde tilsyneladende sejret ad helvede til… godt… men nej, trods alle økonomiske nøgletal viste pil opad ønskede et flertal af den store efterkrigstids- og efterlønshungrende danske befolkning økonomisk frihed - pengene skulle tilbage i borgernes lommer. Nyrup mistede regeringsmagten til Anders Foghs minimalstats liberalisme. Og siden da har et stigende antal vælgere valgt af følge blå blok og Dansk Folkeparti. Der er brug for fornyet håb. Spørgsmålet er, om der internt i socialdemokratiet kan skabes enighed mellem de forskellige generationers interesser. Er efterkrigstidens store årgang villig til at give køb på tilkæmpet velfærdsrettigheder. Hvad har fattigfirsernes kriseramte årgang af realistiske bud på prioriteringer af velfærdsgoder? Det endelige svar kendes først efter Socialdemokratiets kongres. Her vil det vise sig, om vi socialdemokratiets partimedlemmer kan få genskabt fornyet håb til den brede vælgerskare, gerne som senest leveret af Svend Auken.