Lokalpolitik

Brug for grunde

Forslag om flere byggegrunde i Thise

MANGE VENTEDE på en grund, da de første blev udstykket. Arkivfoto: Hans Ravn

MANGE VENTEDE på en grund, da de første blev udstykket. Arkivfoto: Hans Ravn

- Der er behov for flere byggegrunde i Thise. Det mener byrådsmedlem Johannes Trudslev Pedersen (S). På næste møde i Brønderslev Kommunes teknik- og miljøudvalg stiller forslag om, at der straks udstykkes et nyt område. Baggrunden er, at der kun er tre-fire grunde tilbage i det attraktive område. - Det er meget attraktivt at bygge i Thise Bakker, fortæller Johannes Trudslev Pedersen. Han siger, at det skyldes, at der er en nyrenoveret skole, gode pasningsmuligheder for børn i børnehave og pasningsordning, og seneste skud på stammen er Manna-Thise Multihus. Der er et vældig godt forhold mellem borgerne, og der er et rigt foreningsliv. - Mange vælger også at bygge i Thise-området, fordi der er en fantastisk natur, og en fantastisk udsigt ud over Store Vildmose og området syd på. Johannes Trudslev Pedersen fortæller, at der er mulighed for at udstykke yderligere 14 byggegrunden inden for det område, der er udlagt i lokalplanen. De er placeret mellem Bakkeskrænten og Thise by. I lokalplanen er der udlagt en mindre skov, men den skal bibeholdes. Det er gårdejer Karl Kristensen, Kærholt i Manna, der ejer det jord, der foreslåes bygget på.