EMNER

Brug for mere tryghed

Ikke overraskende skal samfundet igen stå model til en æresrelateret sag. Ahmed på 23 år udsættes for grov mishandling begået af faren og en svoger. Han brøde var, at han lever sammen med en dansk kvinde.

Denne gang endte det ikke med drab, men "blot" grov vold. Undtagelsesvis er det ikke en kvinde denne gang, som er offeret. Det er træls at skulle forholde sig til fænomenet, men problemet forsvinder ikke af sig selv. Flere vil straks beskylde samfundet for, at der ikke gøres nok for at integrere disse mennesker. De faktiske forhold er, at samfundet bruger mange menneskelige og økonomiske resurser på integration, men lige så faktuelt er det vel også, at der er nogen, som ikke vil lade sig integrere. De ønsker at fastholde sig selv i den verden, de er flygtet fra og ønsker ikke mentalt at være en del af det samfund, som nu engang har taget sig af dem. Det kan jo frygtes, at deres tilgang og viden om det danske samfunds normer bibringes fra en udenlandsk fjernsynskanal. Strafferetsligt kan samfundet beskytte borgerne, herunder også egne familiemedlemmer, ved at placere gerningsmændene i et fængsel i forbindelse med udståelse af straf. Det giver naturligvis en vis tryghed i en periode, men en løsning er det ingenlunde? Faktisk tvært imod, da gerningsmændenes afstandtagen til det danske samfund vil være endnu mere forstærket. Dermed endnu mere utryghed. Der kan sikkert være flere løsningsmodeller, men kan man ikke drage den konklusion, at der er fædre og andre familiemedlemmer, der har dømt sig selv ude af vores samfund og dermed skal tilbage til den verdensdel, hvor de reelt helst vil være? En anden fremgangsmåde kunne måske også få den sidegevinst, at de udlændinge, der på godt og ondt ønsker at være en del af vores samfund, vil føle sig og blive accepteret. Dermed færre ofre, hvilket nok er værd at satse på?