Brug for oplysningstid

Mens verden har grund til at glæde sig over at være sluppet af med Lenins, Marx’, Hitlers, Francos og Mussolinis ismer af menneskeskabt ondskab, må vi konstatere, at en anden isme er på vej til at udfolde sig: Islam-ismen.

I forhold til de først nævnte er denne isme langt ældre, eftersom den har eksisteret i ca. 1400 år. Denne besynderlige lære er som de nævnte udsprunget i hjernen på en enkelt person, Muhamed. Da ikke mange frivilligt ville antage hans lære, fik menneskene i de lande, den såkaldte profet efterhånden underlagde sig, simpelthen valget mellem at antage hans lære eller miste hovedet. Selv om mange i tidens løb blev slagtet, valgte de fleste dog at beholde hovedet! Denne indstilling synes i en nøddeskal at kendetegne Muhamed-tilhængere generelt, idet de er underkuede, uoplyste og uselvstændige mennesker, som er blevet forholdt almindelig og nødvendig viden og oplysning. Indtil for få årtier siden har disse muhamedanere eller muslimer holdt sig i tålelig afstand fra Europa. Vi har højst oplevet denne isme som en besynderlig, måske tilforladelig, interessant lære, som mennesker havde i de arabiske lande, vi hørte om i skolens geografitimer. Så langt så godt! Sammenstødet mellem på den ene side Islam med sin koran-fikserede fundamentalisme – udlevet i en livs- og verdensfjern religiøs, naiv og påtvunget tankegang – og på den anden side den moderne og veloplyste civiliserede verden er måske den egentlige årsag til, at der er opstået ekstremistiske elementer inden for den islamistiske verden, som rundt om i verden har forårsaget kaos og rædsel. Ekstremisterne har åbenbart på en eller anden måde behov for at kompensere for deres mindreværd, et mindreværd, som muligvis bunder i bevidstheden om, at den arabiske verden langt tilbage i tiden fostrede og besad meget af den viden, menneskeheden lever højt på i dag, men som for længst er gledet den arabisk-muslimske verden af hænde. Islams koran-fikserede fundamentalisme, som bestemmer alt i tilværelsen for det enkelte menneske, bærer den egentlige skyld for, at de brede masser i de muslimske lande er analfabeter, og almindelig oplysning og viden derfor ligger uden for deres rækkevidde. Det kan synes, som om disse militante islamistiske kræfter er besat af et indædt had mod alt, hvad der ikke er islam. Ja, det er ligefrem sådan, at deres bog, Koranen, dikterer dem at hade, forfølge og dræbe dem, der ikke vil antage Koranens fundamentalistiske lære. Men i deres naive uoplysthed kan de åbenbart ikke nås gennem normal argumentation og meningsudveksling med den verden, som det meste af den øvrige menneskehed lever i. Kendsgerningerne er, at mange millioner af verdens mennesker lever under det muslimske åg. Der synes kun én vej ud af dette, nemlig oplysning, - og vilje til at modtage den. Hele den vestlige verdens moderne indstilling og udvikling frem til i dag er netop resultatet af, at de eksakte videnskaber i 1400- og 1500-årene formåede at vriste sig løs af kirkens bibelfundamentalistiske favntag. Kopernicus påviste, at solen er centrum i vort univers, efter Columbus fandt man ud af, at jorden er rund, og ikke mindst bogtrykkunsten banede vej for 1700-tallets oplysningstid. Hele den islamiske verden synes at have behov for en tilsvarende oplysningstid, hvor der vil opstå en slags Darwin, der kan sætte liv i de døde korandikterede klude og den fastlåste religiøse tankegang blandt muslimer. Lad dem blot benytte deres Koran til det, den er egnet til, men lad dem høre om Kopernicus og Galilei, og gid deres Darwin kan lære dem, hvordan universet og den levende natur er skruet sammen. Lad dem fortsætte med at holde fredagsbøn i deres moskéer. Men lad dem lære at bruge deres gode forstand i den verden, der ligger uden for Koranens ord, og lad dem først og fremmest erklære krig mod analfabetismen. På den måde kan alverdens lærdom og oplysning også komme den muslimske verden til gavn og gode. Ud fra den tanke, at den islamistiske vold og terror sandsynligvis er fremtvunget af misundelse og mindreværd, skulle man synes, at en udbredt oplysning blandt muslimer vil virke hæmmende på denne tilbøjelighed. Den helt store gevinst vil med tiden være, at den muslimske verden vil blive en ligeværdig samarbejdspartner for resten af verden.