Brug friheden

Jeg skriver til jer i håb om, at samtale stadig er mulig, selvom sagen om de 12 tegninger i Jyllands-Posten af Muhammed har udløst en voldsom krise i forholdet mellem Danmark og den muslimske verden. Jeg tror, det kan spille en stor rolle, hvis vi hver på vort sted gør noget for at komme videre, så forskellige befolkningsgrupper kan tale sammen og leve som ordentlige naboer.

Det er ikke rart, når mennesker træder på andres religiøse følelser. Det viser denne sag. Mange danskere er overraskede over, at religiøse følelser kan betyde så meget. Det tyder på en manglende fornemmelse og respekt for følelser og tro. Men jeg kan betro jer, at også mange kristne føler ubehag, når der trædes på religiøse følelser. Et eksempel: For et par år siden forsøgte en supermarkedskæde at sælge sandaler, hvor Jesus var afbildet på sandalerne. Det gjorde mange kede af det, og efter en række protester valgte supermarkedskæden at trække sandalerne tilbage. Man erkendte, at man havde været ubetænksomme. Det var ikke hensigten at støde troendes følelser. Men det kom man til. I medierne ser vi, at nogle af jer har henvendt jer til venner i muslimske lande for at få opbakning til kampen mod den bespottelse, I oplever med Muhammed-tegningerne. Det er vel forståeligt. Men det kan undre mig, at Danmark i den grad er lagt for had, at det fører til boykot og afbrænding af det danske flag. På den måde træder muslimer på danskernes følelser! Man må desværre forudse, at dette så igen fører til frygt og stigende fjendtlighed mod fremmede fra nogle danskeres side. Omfanget af boykotten og de mange trusler er også kommet bag på mange muslimer her i Danmark. Det glæder mig, at Islamisk Trossamfund nu beklager. Forhåbentlig kan det, sammen med Jyllands-Postens undskyldning, være med til at afværge, at der graves alt for dybe kløfter. I tilknytning hertil har jeg lyst til at spørge jer: Når I fortæller jeres muslimske venner i Mellemøsten om Muhammed-tegningerne, fortæller I så også, at mange i Danmark ikke billiger denne form for bespottelse? Fortæller I, at det, der står i en avis, ikke nødvendigvis er regeringens holdning eller holdningen hos flertallet af danskere? Og fortæller I, at det ikke kun er muslimer, der "rammes" af et frit debatklima. Det gør kristne også. Vi er simpelthen mere vant til, at nogen "træder på os" med udtalelser eller satire. Jeg ved godt, at der findes grupper og politiske partier i Danmark, der taler om muslimer på en hadefuld måde. Tonen i udlændingedebatten og debatten om islam er jeg ikke stolt over. Alligevel er det vel værd at fortælle offentligheden i de arabiske lande, at de fleste danskere opfører sig pænt og ordentligt over for muslimer. Mange kristne, heriblandt præster og biskopper, tager muslimer i forsvar, når deres rettigheder undertrykkes. Mange danskere gør et stort arbejde for at skabe respekt omkring mennesker med forskellig baggrund, etnisk og religiøst. Alt det hører jo også med i billedet. Danmark er mere end 12 tegninger af Muhammed! For øvrigt: Fortæller I, at Danmark er et land, hvor muslimer har frihed til at leve, til at samles til bøn, til at lytte til Koranen? Fortæller I, at der er frihed til at kritisere vort land (ligesom I har gjort i denne sag)! Fortæller I, at selvom de fleste danskere er kristne, så er der frihed til at kritisere kristendommen? Vi anser muligheden for kritik og selvkritik for at være sund. I Danmark har vi en del flygtninge. Nogle af disse flygtninge er kristne, der er flygtet fra muslimske lande. Andre er muslimer, der har synspunkter, der ikke kan accepteres i deres fædreland. Vi hører efterretninger om, at kristne skrifter forbandes og forhånes i flere muslimske lande. Der er tusindvis af muslimer, der offentligt håner, chikanerer og truer kristne. Nogle steder får kristne konfiskeret deres bibler. Det er i høj grad en hån mod kristne. Det får mig til at spørge: Vil I opfordre imamer og regeringer i muslimske lande til at respektere og beskytte mennesker med en anden tro eller holdning? Vil I opfordre til, at kristne får frihed til at praktisere deres tro og gå i kirke? I Danmark har vi en fri presse. Det er en frihed, som bør forvaltes med ansvar. Friheden kan misbruges, så andre føler sig krænkede. Det bryder jeg mig ikke om. Men jeg tror, at vi er bedst tjent med en fri presse, der ikke kontrolleres af regeringen. Denne frihed giver det bedste rum for en sund dialog og meningsudveksling. Desværre tog statsministeren ikke imod et tilbud om at mødes med ambassadører fra muslimske lande. Det havde ellers været en god anledning til en dialog. Det er ikke sikkert, man var blevet enige. Men samtale fremmer som bekendt forståelsen. Jeg vil håbe, der kommer initiativer, hvor præster og imamer samt folk fra pressen og det politiske liv kan mødes til en fri drøftelse. Den aktuelle sag viser i hvert fald, at der er brug for en samtale om ytringsfrihed og religion. I samme åndedrag drister jeg mig til at spørge: Hvilken mulighed ville der være for at føre en sådan dialog i de muslimske lande, der nu kritiserer Danmark så skarpt? Ejnar Grønlund, Kirkegade 75, Brovst, er sognepræst i Brovst Sogn. E-mail: ejgr@km.dk.