EMNER

Brug ikke EU som led i hævn

Af en eller anden grund har danskerne altid haft et besynderligt smålunkent forhold til EU - billedligt talt som kvinden eller manden, som i princippet godt kunne være fuldfyldigt medlem af en forening, men som i årevis har insisteret på at blive stående i døråbningen for at følge med i, hvad de andre foretager sig.

At vi i årevis har slæbt rundt på fire undtagelser eller forbehold, som tiden i store træk er løbet fra, gør ikke medlemskabet af EU nemmere eller mere helhjertet. En af mange forklaringer på, at Danmark har stået og trippet på dørmåtten, stort set siden et flertal stemte landet ind i det daværende EF for lidt over 35 år siden, kan være, at i det mindste nogle føler, at de er blevet lokket ind i et stadig tættere og mere forpligtende samarbejde i Europa på falske præmisser. Med økonomiske argumenter - nemlig at dagligvarepriserne ville eksplodere - snarere end argumenter om netop samarbejde i en del af verden, der ellers tidligere har været mest optaget af interne krige og andre stridigheder. Med andre ord talte daværende statsminister Jens Otto Krag (S) ikke rent ud af posen, da Danmark skulle med i fællesskabet. Set i en (parti)historisk belysning virker det derfor også som et lidt billigt point, når den nuværende S-formand, Helle Thorning-Schmidt (S), lufter tanker om at true VK-regeringen til at gennemføre en folkeafstemning om den kommende EU-traktat. Sammen med Dansk Folkeparti, SF, Ny Alliance og Enhedslisten har S mulighed for at skaffe de 60 underskrifter fra folketingsmedlemmer, der skal til for at kræve en folkeafstemning. Men skal Helle Thorning-Schmidt endelig gøre det, skal det ske ud fra et oprigtigt ønske om at gøre EU-traktaten til et demokratisk anliggende - og ikke som det er blevet mere end antydet som en ¿klemme¿ på statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), en slags hævnakt, hvis han er for hurtig til at hægte S af forhandlingerne om en kvalitetsreform i den offentlige sektor. I sig selv er EU for alvorligt et emne til blive gjort til genstand for en slags politisk hævnakt. Samtidig kan det godt være, at et flertal af danskere kræver folkeafsteming om EU-traktaten - men hvis et flertal siger nej til traktaten, er det jo ikke bare et nederlag for VK-regeringen, men også for det Socialdemokrati, hvis generelle holdning til EU jo ikke er forskellig fra regeringens.