Brug ikke grønthøstermetode

Det er uansvarligt, når visse byråd ikke tør ændre skolestrukturen og i stedet vælger den såkaldte grønthøstermetode og laver nedskæringer på alle skolerne.

Skolelukninger 15. januar 2011 05:00

Det betyder, at man forringer forholdene for alle kommunens elever af frygt for reaktionen fra forældrene på de skoler, der ellers ville blive reduceret eller måske nedlagt. Det er en kendsgerning, at der aldrig er blevet investeret så meget i den danske folkeskole, som i de sidste 10 år, og Danmark har en af verdens dyreste folkeskoler. Jeg ved af erfaring, at lønudgifterne udgør langt den største post på skolebudgetterne, og det er svært at få råd til skolebøger, ekskursioner og lejrskoler, og der kommer hele tiden nye udgifter til, eksempelvis til it, hvor udgifterne eksploderer. Samtidig er det helt nødvendigt at have moderne værksteder til de praktiske og musiske fag samt til fysik. Når man bruger grønthøstermetoden, skærer man især ned på elevernes timetal. Jeg erkender, at det er svært for byrådene at få budgetterne til at holde, og skattestigning er heller ikke en farbar vej jf. vort alt for høje skattetryk. Men det er for letkøbt at skyde skylden på regeringen, for det er kommunerne, der forvalter folkeskolen og indgår overenskomst med lærerne. Kommunerne har en oplagt mulighed for at forbedre økonomien ved at lade lærerne læse flere katedertimer og samtidig skære ned på deres mødeaktivitet, og det tror jeg, at de fleste lærere vil se positivt på. Den typiske lærer har normalt 24 undervisningstimer, og hvis dette tal blev forhøjet til f.eks. 26, ville det få store, positive økonomiske konsekvenser for den enkelte skole og kommune. Men man kommer ikke uden om skolelukninger, for elevtallet falder, og skolerne kan blive for små og for dyre i drift, ligesom det kan være svært at dække alle fagene med linjefagsuddannede lærere. Det er en misforståelse, når man påstår, at småt altid er godt. Skoleklasser kan blive for små, og der er lige så megen eller lidt mobning på små skoler som på store. Byrådene bør sætte elevernes undervisning i centrum og ikke vige tilbage for at ændre skolestrukturen og lærernes arbejdstid. Det sparede provenu bør især bruges til at udvide elevernes undervisningstid, og det er der absolut behov for. Siden 1970, da man afskaffede skolegang om lørdagen, har eleverne i 1.-9. klasse mistet undervisningstid, der svarer til to års skolegang eller 1806 timer. Det pligtige timetal for lærerne var før 1970 32 timer om ugen. Men det er ikke nok at udvide elevernes timetal. Skolens ledelse og lærere skal være synlige ledere, og der skal være faste, konkrete spilleregler på skolen og i klasserne. Der skal være disciplin, så der er ro i timerne. Så trives alle bedst. Indlæringen vil blive mærkbart forbedret, der vil blive mindre mobning, og den enkelte klasse vil kunne rumme flere elever. Der vil garanteret også være færre elever, der bliver henvist til specialundervisning og specialklasser eller får diagnosen damp eller ADHD. Ro og faglige fremskridt hænger sammen, så disciplin bør være et plusord. Man skal heller ikke være bange for at gennemføre sanktioner over for de elever, der opfører sig dårligt, ligesom man bør kræve, at forældrene bakker skolens konsekvente linje op. Det er forkert at kæde det lokale samfunds overlevelse sammen med skolens opretholdelse. En landsby med en skole kan udmærket være en død by, mens en landsby som f.eks. Thorup ved Dronninglund er en spillevende landsby, selvom den for mange år siden mistede sin skole. Der er en særdeles aktiv beboerforening med den tidligere førstelærer, Hans J. Melvej, som en dynamisk formand. Foreningen har købt den gamle skole, der nu er aktivitetshus, og den har medvirket ved udstykning af nye, attraktive byggegrunde, så byen har fået mange nye indbyggere. Skolestrukturen i en kommune skal tilpasses ændringerne i samfundet og skabe forudsætning for den bedst mulige undervisning af eleverne. Derfor vil brugen af grønthøstermetoden være dybt uansvarligt. Arne Sloth Kristoffersen er skribent, foredragsholder og boganmelder. 44 år i folkeskolen som lærer, skolevejleder og viceinspektør i Aalborg og skoleinspektør i 29 år på Bavnebakkeskolen i Støvring. E-mail: askr@stofanet.dk.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...