Redningsvæsen

Brug midlerne bedre

Amtsrådsforeningens sundhedsudvalg mener, at der går for lang tid, inden den kvalificerede hjælp kommer frem og har derfor besluttet at bruge 80 mio. kr. på at oprette nationalt beredskab af lægehelikoptere, som om et års tid eller to vil kunne fragte svært sårede patienter til et såkaldt traumecenter i enten, København, Odense, Århus eller Aalborg.

Det er helt fint at gøre noget for, at der kommer hurtig og kvalificeret hjælp frem til de skadede patienter. Men det er helt ude i hampen at bruge så mange penge på lægehelikoptere, når vi har flyvevåbnets redningshelikoptere, som står parat 24 timer i døgnet med fuld besætning inkl. Ifølge læge og kaptajn Bent Nygaard er redningshelikopterne aldrig længere væk end 20 minutter fra noget sted i Danmark Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere stort set hele Danmark fra flyvestationerne i henholdsvis Aalborg, Skrydstrup og Roskilde med en meget kort aktionstid - Bornholm dog kun, når vejret viser tænder. Årligt flyves omkring 500 missioner, der har karakter af alt lige fra ambulanceflyvning til søredning og indsats ved olieforureninger. I alt består rednings-helikopterflåden af otte S-61 Sea King-helikoptere, der dog står overfor udskiftning af nye EH-101 Merlin. For en gangs skyld er jeg enig med formanden for sundhedsudvalget, Karl Bornhøft, når han udtaler, at det er en fuldstændigt forkert og absurd prioritering af vore sundhedsmidler, at bruge 80 mio. kr. på dette projekt. Man kan bruge en del af disse penge meget bedre til at bl.a. at udbygge ambulanceberedskabet, så responstiden bliver væsentligt nedsat. Og så resten til gavn på vore sygehus.