Brug naturen - og en limpistol

Lars Lund
Skuddene på den lave pil, Salix repens, kan minde om en rose - deraf navnet Skagensrose.
Naturvidenskab 12. august 2007 06:00

Har du spurgt en turist om, hvad han eller hun synes om den danske sommer? I langt de fleste tilfælde vil svaret være positivt. Turister kommer ikke til landet alene for at nyde solen. Den findes så mange andre steder på kloden. Nej de kommer for at nyde den særlige danske natur, for at gå tur langs det brusende hav, de lange sandstrande, hvor de finder skaller og sten, de ikke før har set, eller for at gå i den grønne skov, de blomstrende marker med alle deres vilde blomster og finurlige græsser. De kommer for at mærke vinden, mærke vejret og få ny frisk luft i lungerne. Der er nok at tage fat på mellem regnbygerne, nok at give sig til og nok at nyde. Så hvorfor ikke følge turisterne og få det ud af naturen og vejret, man nu engang kan. Du kan tilmed folde dig ud med fantasi og kreativitet. På stranden kan du finde knivmuslinger, blåmuslinger eller hjertemuslingeskaller, som du kan pynte dine urtepotter med og i marken og i grøftekanter er der trods regn masser af vilde blomster, du kan flette kranse med. Har du en god naturbog med, der fortæller om sten, skaller og andet, du finder på strand eller om vilde blomster, svampe og dyr, lærer du samtidig endnu mere om naturen. Kort sagt: skyet vejr lægger op til helt andre aktiviteter, og hvorfor ikke udforske dem. Det er bare med at få udetøjet på og gå på jagt med saks og limpistol. Solen skaber du selv med al din kreativitet. Knivmuslinger i række Stranden bugner af hjertemuslinger, der er almindelige på alle stande, hvor brændingen ikke er for stærk. Den levende musling graver sig normalt ned i sandet. Den kan flytte sig fra sted til sted i hurtige spring. I de indre farvande er skallen mere tynd end ved det store hav. Finder du en levende musling, kan du spise den både rå eller kogt. Lim skallerne på en potte langs kanten eller fyld hele potten med hjertemuslinger. Knivmuslingen er ret almindelig i Nordsøen og Kattegat, og her finder man dem i forskellige dybder ud til 30 meters. Det er ikke ret tit man ser dem skyllet op på land, men efter større storme sker det dog. Der findes flere forskellige knivmuslinger, og de kan være vanskelige at skelne fra hinanden. En af dem hedder amerikansk knivmusling og er på en eller anden vis havnet i de danske farvande. Fanger man den levende, er den en delikatesse. Den minder meget om den almindelige knivmusling på billedet, men er svagt buet. Knivmuslinger er flotte på urtepotten og også velegnet til bordkort, hvor man med en tusch kan skrive navn. Roser i krans Hunderosens endnu ikke udsprungne blomster danner her bund for en krans. Hunderosen er en vild rose, der findes mange steder i naturen. Blomsterne har desværre ingen duft. Det er let at lave en krans. Du tager blot et stykke tyndt ståltråd og stikker det gennem den grønne del nederst på knoppen, som når du stikker perler på snor. Hunderosernes knopper egner sig også som små lysmanchetter. Selv om roserne tørrer, bliver de ved med at være smukke i lang tid. Den lille lave pil Salix repens, der især findes i det nordjyske, gennemgår hvert år så store ændringer, at de springer ud som roser. Det er dog en sandhed med modifikation, for roser bliver de aldrig, men nogle af deres skud ændrer sig, så de minder om en lille rose. Skagensroser kaldes de, og er jagtet af folk, der binder blomsterkranse. Det er de i øvrigt blevet i mere end 100 år. For samlere er det er altid forbundet med dybeste hemmelighed, hvor planterne præcis findes. Det gælder som med kantareller om at komme først. Men det er nu, de er der. Rosenknoppen dannes af en galhveps, der lægger sit æg i en eller flere af plantens skudspidser. Når ægget klækkes gnaver en lille larve af spidserne, så de misdannes og får den særprægede rose.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...