Litauen

Brug port mod nordøst

En af mærkesagerne for Erhverv Norddanmark er at være aktiv i arbejdet med at skabe en port mod nord.

Derfor har det været naturligt, da chancen bød sig at gå ind i et nyt samarbejde med handelskamrene i Litauens hovedstad Vilnius og i havnebyen Klaipeda. Danmark, Finland, Norge og Sverige har lange og tætte bånd til de baltiske lande. Norden har været en affyringsrampe mod erhvervslivet i Baltikum, fordi en række multinationale selskaber har brugt de nordiske lande som base for deres internationale operationer rettet mod de baltiske lande og den resterende del af Østeuropa. Virksomhederne i den baltiske region har ligeledes i en længere periode været på udkig efter en øget grad af integration for at udbygge de forretningsmæssige bånd med Danmark, Sverige, Norge og Finland. En af de nye centrale udfordringer for vækst i både Nordjylland og de baltiske lande er simpel eksport eller traditionel handel. Ser vi således på de faktuelle tal for Region Nordjylland, har vi de fornødne ressourcer af veluddannede unge fra både Business og Technical University College samt en god logistik. De baltiske lande har samlet gode handelstal og traditioner med Norden. Men når det kommer til de individuelle baltiske lande som handelspartnere er billedet anderledes. Litauen har i dag den største handel med Danmark, mens Estland og Letland har etableret tættere bånd til Sverige og Finland. Ifølge en undersøgelse af en række litauiske virksomheder har man fundet en klar bedre integration i den globale værdikæde gennem samarbejde med danske virksomheder end uden. Der er en række gode succeshistorier, når litauiske producenter i samarbejde med danske partnere er trængt ind på nye markeder - og en række danske virksomheder er gennem veletablerede regionale salgskontorer i Litauen trængt ind på nye markeder ved Østersøen eller i SNG-landene. Det er en åbenlys mulighed for danske virksomheder at undersøge mulighederne for at anvende Litauen som springbræt for ekspansion og vækst i traditionel regional eksport i de baltiske lande. Etableringen er ikke svær hvilket blandt andet kan ses af at danske virksomheder har etableret det største antal udenlandske selskaber i Litauen (større end Sverige, Finland og Polen), og antallet er ikke faldet under den seneste økonomiske krise. Litauen er attraktiv for nordjyske fremstillingsvirksomheder og eksportører med sin gunstige beliggenhed, lave produktionsomkostninger, veluddannede forretningsfolk og EU's strukturstøtte (F & U aktiviteter, uddannelsescentre, frie økonomiske zoner). Og Litauens erhvervsliv er interesseret i at finde danske forretningspartnere, der kan udvikle en integration i de globale værdikæder. Disse unikke gensidige interesser kan skabe betydelig værdi, og dermed danne grobund for en yderligere styrkelse af de nuværende forretningsforbindelser. Det er vores opfattelse at der er et stort potentiale for vækst i et yderligere samarbejde mellem Norddanmark og Litauen.