Brugerbetaling har vi nok af

Kommunernes Landsforening er nu klar til at finde en løsning for de deltidsbrandmænd, som har måttet gå fra deres deltidsjob i brandvæsenerne.

Det var den melding, som kom fra kommunerne lige før foreningens årsmøde. Man må glæde sig, for vi kan da ikke leve med, at stadig større dele af befolkningen i de tyndt befolkede områder må frygte et dårligere beredskab. Det er hverken praktisk eller økonomisk muligt for kommunerne at erstatte de frivillige deltidsbrandfolk med fuldtidsmedarbejdere. Så der er grund til at sikre deltidsbrandfolkene mulighed for at fortsætte. Man kan ændre dagpengereglerne for denne gruppe, eller man kan give deltidsbrandfolkene et vederlag, som ikke skal trækkes fra evt. dagpenge. Socialdemokraterne støtter den sidste løsning som den bedste, og vi er tilfredse med, at KL nu prøver at presse regeringen i denne vigtige sag. KL skal have ros for at melde så klart ud om deltidsbrandmænd, men til gengæld kan man glæde sig knap så meget over debatten på KLs årsmøde. Frem for alt kan vi aldrig blive enige om kommunaliseringen af jobcentre. Den model betyder jo, at kommunerne ved at overtage statslige opgaver taber penge på det i nogle tilfælde – og i andre tjener på det. Det er da underligt, af KL kan være glade for denne model. Debatten om brugerbetaling er også nyttig, i hvert fald hvis nogen kunne være i tvivl om, at den tanke ikke vil få et ben til jorden. Vores danske velfærdssystem er båret af lige rettigheder og muligheder. Det driver vores velfærdssamfund, hvad enten det gælder folkeskolen, vore uddannelsessystemer eller - ikke mindst - sundhedssystemet. Desværre har vi allerede set, hvordan overbetaling til privathospitaler har drænet det offentlige, hvor pengene er blevet ført væk fra almindelig behandling på vores fælles sygehuse. Målet er at forringe de offentlige tilbud så mærkbart, at deres kvalitet simpelthen ikke er god nok. Derefter kan man bane veje for forsikringssystemer og private løsninger. Det er da mærkværdigt, når det netop er et sådant sundhedssystem, præsident Obama er i gang med at fjerne i USA. Egenbetaling eller brugerbetaling til sundhed har været oppe i debatten mange gange. Under Schlüter-regeringen kom der forslag om brugerbetaling for lægebesøg og på talrige andre felter. Det ville have ramt socialt skævt, hvis alle forslag om ”egenbetaling” var blevet indført. Samtidig genindførte Schlüter egenbetaling på sygdom i form af, at en sygemeldt lønmodtager ikke kunne få løn på første sygedag. Endelig var der et årelangt slagsmål om hel eller delvis brugerbetaling for hjemmehjælp, fx den midlertidige. Det er indlysende, at alle forsøg på brugerbetaling blev upopulære af den enkle grund, at folk jo allerede havde betalt for ydelserne over skatten. Hvorfor skal man betale en gang til for en ydelse, der er betalt på forhånd? Det er smart at foreslå brugerbetaling, men så skal man definere grænserne meget nøje. Hvis vi fx undersøger Pia Kjærsgaards elskede ældrecheck, så går det netop ikke udelukkende til de økonomisk mest trængte ældre. Ældrechecken forsøder også tilværelsen for de velhavende ældre, som lige har taget penge ud af banken, således at de opfylder kriteriet for tildeling af ældrecheck. Derfor må man kraftigt advare mod brugerbetaling. Selv om kommunerne fik adgang til mere brugerbetaling fra de rigeste, ville regeringen alligevel kradse pengene ind til statskassen, fordi der bliver dikteret nulvækst. Vi er helt enige i, at kommunerne mangler penge, men en fejlslagen borgerlig politik bør da ikke føre til, at det er oppositionen, der skal hjælpe dem ud af kattepinen. Det er en underfinansieret strukturreform, der har tvunget kommunerne i knæ. Et langt bedre og mere effektivt skattesystem kunne sørge for, at beskatningen ligger på de bredeste skuldre, og fordelingspolitikken kunne sørge for, at det er dem, der har størst brug for hjælpen, der får den. Det er solidaritet og fællesskab, der virker og har gjort det i mere end 100 år. Brugerbetaling har vi nok af - spørg bare de børnefamilier, der skal betale 3500 kr. hver mdr. for at få passet deres barn, det er lige før det er en straf på dem der skal forsørge og drive dette samfund videre.