Brugere: Sindal har en af landets bedste golfbaner

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Sindal Golfklub ligger i et meget naturskønt område. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Sindal Golfklub er i 2016 blevet kåret som landets næstbedste blandt brugere af golfhæftet slået med den mindst mulige margen af Hjarbæk Fjord Golf Klub.

Det er andet år i træk, at hæftets brugere placerer Sindal helt i toppen blandt de omkring 100 danske golfbaner, som er tilmeldt ordningen.

Sidste år blev banen i hjertet af Vendsyssel endda kåret som den bedste, men trods en højere score i år hos brugerne blev Sindal altså overhalet nedefra af en anden golfklub.

Til gengæld glæder Sindal Golfklub i det december nummeret af klubbladet sig over, at den høje placering i 2015 fik dobbelt så mange brugere af hæftet til at prøve klubbens baneanlæg ved Volstrupvej.

- Vi har som en lille klub med få midler formået at holde vores golfbane og klub i en så fortræffelig stand, at vi i de seneste to år er blevet kåret som Danmarks bedste og næstbedste golfklub af golfhæftets brugere. Dette er ikke mindst de ansatte og de frivilliges fortjeneste. Alt i alt en suveræn præstation, skriver formanden Jesper Billund i et indlæg i bladet.

Golfhæftet er Nordens mest benyttede fordelskort for golfspillere, hvor de ved at købe hæftet kan spille for halv pris på 800 forskellige golfbaner i Europa, herunder 100 i Danmark.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.