Bruges uddannelsesmilliarder rigtigt?

Når man modtager kontanthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge, står man normalt til rådighed for arbejdsmarkedet det hersker der ingen tvivl om.

Nu vil Dansk Arbejdsgiverforening have de ca. 5000 universitetsuddannede ledige magistre ud som avisbude frem for at ”importere” udenlands arbejdskraft til at dele aviser ud. Venstres arbejdsmarkedspolitiske ordfører jens Vibjerg er enig i, at akademikerne har godt af at komme ud i det virkelige liv og ”få jord under neglene”. Det er da for sølle! I så tilfælde får vi formentligt nok verdens højest uddannede avisbude i Danmark, men hvad skal Danmark bruge det til ? Udsagnene i sig selv bør give anledning til, at der sættes fokus på den uddannelsespolitiske dagsorden – om vi bruger milliarderne på uddannelsesområdet rigtigt.