Brugge kan spille frit

Træner Michel Preudhomme understreger at det europæiske mål allerede er nået

Træner Michel Preudhomme (til højre) fortæller, at Burgge allerede har nået deres europæiske mål. Foto: Michael Bygballe <i>Michael Bygballe</i>

Træner Michel Preudhomme (til højre) fortæller, at Burgge allerede har nået deres europæiske mål. Foto: Michael Bygballe Michael Bygballe

AALBORG:Både FC København og Brøndby led i løbet af efteråret nederlag til belgiske Club Brugge, der står på den anden side af midterlinjen, når AaB torsdag aften spiller den første af to kampe i 1/16-finalerne i Europa League.

Men måske møder AaB belgierne på et bedre tidspunkt i sæsonen. I hvert fald lød den belgiske træner Michele Preudhomme til at have større fokus på andre opgaver, da han onsdag aften var til pressemøde på NORDJYSKE Arena.

Club Brugge har blot tabt en kamp i denne sæson - for 10 dage siden mod Kortrijk - og det betyder, at klubben er på vej mod det første belgiske mesterskab siden 2005.

I weekenden venter en vigtig topkamp mod Gent, og i følge belgiske journalister kan det betyde, at Club Brugge sparer angriber Tom de Sutter i kampen mod AaB. I forvejen må man undværede den skadede kreatør Victor Vazquez og venstrebacken Laurens de Bock - sidstnævnte er end ikke rejst med til Danmark på grund af sygdom.

- Vi har allerede nået vores europæiske mål i denne sæson. Vi sagde, at vi gerne ville i gruppespillet, og det kom vi. Vi vandt så oven i købet gruppen, men vores ambition er allerede nået. Når det så er sagt, så går man som sportsmand altid på banen for at vinde, siger belgiernes cheftræner, den legendariske målmand Michel Preudhomme, der nåede 58 landskampe for Belgien i perioden fra 1979 til 1994.

Club Brugge ventes at stille således op (4-3-3): Matthew Ryan - Thomas Meunier, Oscar Duarte, Brandon Mechele, Boli Bolingoli-Mbombo - Timmy Simons, Ruud Vormer, Lior Refaelov - Nikola Storm, Mamadou Obbi Oulare (eller Tom de Sutter), Felipe Gedoz

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.