Aalborg

Brugs lukket: Rotte skudt

SuperBrugsen i Vejgaard har haft en uindbudt og aldeles ubehagelig gæst

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

VEJGAARD:SuperBrugsen i Vejgaard har mandag måttet lukke butikken fra midt på formiddagen. Det skyldes et besøg af en ubuden gæst i form af en rotte.

- Vi har desværre måttet lukke butikken i dag på grund af mistanke om skadedyr. Vi forventer at åbne butikken igen kl. 8 i morgen tidlig. Vi beklager mange gange, lyder det på SuperBrugsens Facebookside.

Ifølge nordjyske.dks oplysninger skulle der være tale om en rotte, som angiveligt var kommet med ind med en sending ferskvarer mandag morgen.

Straks rotten var blevet opdaget blev SuperBrugsens skadedyrsbekæmper Anticimex kontaktet, rotten blev fundet og skudt.

Samtidig har Anticimex aflagt rapport til Levnedsmiddelkontrollen, og den rapport er baggrunden for, at butikken forventer at kunne åbne igen tirsdag morgen klokken 8.00.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.