Vodskov

Brugskunst til mor - og børnene

LØNSTRUP:For godt et år siden åbnede 29-årige Søren Villadsen og hans 25-årige kæreste, Mette Kristensen, brugskunst-butikken Step In i Blokhus. Nu har parret åbnet en lignende butik i Lønstrup med samme navn - nemlig med brugskunst, blandet mode og interiør, postkort og solbriller samt et Didl-hjørne til børnene. - I Blokhus har vi kun åbent om sommeren, men i Lønstrup skal der være åbent hele året, siger Søren Villadsen. At parret ikke åbnede i Løkken, men sprang videre nordpå til Lønstrup, er der en ganske enkel forklaring på. - Vores varer appellerer til det mere modne publikum, og da Løkken mest er en ungdomsby, var det naturligt, at åbne i Lønstrup, siger Søren Villadsen. Parret, der bor i Vodskov, overvejer at flytte i nærheden af Lønstrup - og i øvrigt også at åbne flere butikker med navnet Step In.