Brugte ting og slagtilbud

To nye butikker åbner i det gamle Tæppeland i Hjørring

Charlotte Bøje
Det er her i det gamle Tæppeland ud mod Frederikshavnsvej i Hjørring, at Billig Billy og Guld og Rod til november slår dørene op til to nyrenoverede butikker.Foto: Bente Poder
Hjørring 29. september 2015 17:22

HJØRRING: Hjørringenserne får til november to nye typer butikker med facade ud mod Frederikshavnsvej. De skal ligge i det tidligere Tæppeland på Barfoedsvej. Den ene butik er Billig Billy, som forhandler næsten alt til priser på henholdsvis fem, 10 og 20 kroner.

- Vores mål er at have en sjov butik med noget for alle og derfor spænder vores varesortiment bredt. Og da vi hedder Billig Billy, skal prisen også være derefter, forklarer salgskoordinator Janni Hasager.

Billig Billy, som startede i 2010 i Aalborg, spurgte på deres Facebook-side, hvor kunderne gerne ville have, at den næste butik skulle åbne, og mere end 75 procent skrev Hjørring.

Den anden butik er Guld og Rod, som sælger folks brugte ting og sager. Det er et nystartet koncept, hvor folk kan leje reolplads i en bemandet butik, som sælger varerne og overfører pengene til sælgers konto.

Butikken tager 15 procent i kommission for at sælge folks ting. Til gengæld får man altid den ønskede pris for sine brugte ting, da man ikke kan prutte om prisen.

Den første afdeling af Guld og Rod åbnede tidligere på året i Aalborg, og indtil videre er konceptet så stor en succes, at al reolplads pt. er udsolgt og folk står på venteliste.

- Jeg tror populariteten skyldes, at det er blevet moderne at indrette sit hjem med brugte ting. Næsten hver aften på tv kan man se programmer i tv om genbrug og brugte ting. Og så går det op for folk, at de ting som de har liggende, måske er penge værd, forklarer Jesper Balle Petersen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...