Brune, brandfarlige tørveflader skal blive til værdifuld natur

Nordjysk forsøg kan vise vej i Europa

LILLE VILDMOSE: Det ligner grøntlangkål, når de lange strimler af spagnum, også kaldet tørvemos, bliver klippet i stadig mindre stykker. Men biologerne Mette Risager og Roar S. Poulsen, landinspektør Martin Nissen Nørgård og naturplejer Flemming Broen er ikke i gang med juleforberedelser midt ude i Lille Vildmose. Det drejer sig om et forsøg, der ganske vist finder sted i lille skala, men som kan få stor betydning. - Det er blevet meget debatteret i pilotprojektet for den kommende nationalpark i Lille Vildmose, om man kan genoprette de store afgravede højmoseflader som rigtig højmose. Nu skal det derfor komme an på en prøve. Vi bruger et område på en hektar svarende til 10.000 kvadratmeter til forsøget. Hvis det går godt, har man et godt grundlag til at afgøre, om man skal naturgenoprette de flere kvadratkilometer store arealer mellem Høstemark og Tofte skove, hvor der er gravet spagnum, fortæller Martin N. Nørgård. At genoprette en afgravet højmose ved hjælp af levende spagnum vil være en sensation. Det er ikke set før herhjemme - eller for den sags skyld i Europa. Derfor er biolog og konsulent Mette Risager blevet tilknyttet projektet, for hun er ekspert i højmoser og har bl.a. studeret naturgenopretning af højmoser i Kanada. - Når man klipper spagnum i stykker, kan hvert lille plantestykke blive til en ny spagnumplante, hvis de podes i de rette omgivelser, og det vil sige i sur og fugtig jord. Ved en kombination af podning med levende spagnum og højere vandstand, vil der være gode muligheder for, at de gamle, afgravede højmoseflader, der i dag ligger døde hen uden noget liv, igen kan blive til højmose, forklarer Mette Risager. Højmose er oprindeligt en karakteristisk del af naturen i Danmark, men herhjemme er der kun fem pct. af den oprindelige højmose tilbage. Også i mange andre europæiske lande, er der ødelagt store højmoserealer og højmosen er derfor en truet naturtype, som EU gennem sit habitatdirektiv har prioriteret meget højt at bevare. - I flere EU-lande, bl.a. Irland og de baltiske lande, er der ikke ualmindeligt med flere kvadratkilometer store ødelagte flader, der i dag dels er meget brandfarlige og dels er værdiløs natur. Ved at hæve vandstanden og pode spagnum ud på de døde flader, vil man kunne løse et stort problem og få ny værdifuld natur, fortsætter Mette Risager. At retablere en højmose er dog ikke helt ligetil - heller ikke med den nye podningsmetode. I naturen varer det flere hundrede år at danne en højmose, og selv om man ved at pode med spagnum kan springe mange år over, vil det stadig være en langstrakt proces. - I første omgang håber vi på at få en flade, der ligner en højmose. Det vil sige en åben fugtig bevoksning af spagnum og dværgbuske som bl.a lyng. Men der vil stadig mangle en rigtig hængesæk, da den er mange år om at udvikle sig. Hvis vi kan genskabe en rigtig højmose indenfor en periode af 30 år, vil det være en sensation, der vil vække opsigt indenfor naturgenopretningsarbejdet i hele Europa, siger Mette Risager.