Vold

Brushoveder kogte over

To unge har fået karantæne efter ballade på bowlingcentret i Sæby

Der blev uddelt tørre tæsk med løs hånd i Sæbys forlystelsesliv natten til søndag. Lidt før midnat opstod der tumult på Sæby Bowlingcenter. En lille gruppe unge kom at toppes med 15-20 medlemmer af en fodboldklub, der spillede på nabobanerne. Lederen af bowlingcenteret, Hasse Christensen, forsøgte at tale kamphanerne til ro. Det så først ud til at lykkes, men lidt gik det for alvor løs med slagsmål mellem otte-ti unge inde i centeret. Ølflasker væltede og en terminal til en af banerne blev ødelagt. - Jeg gav dem minutter til at komme ud og ringede til politiet, fortæller Hasse Christensen. En snes mennesker stod uden for bowlingcenteret, da politiet nåede frem med to patruljevogne og fire mand. Men de værste uromagere var væk. Der blev ikke foretaget anholdelser. Hasse Christensen oplyser, at to unge på 17-18 år har fået karantæne i kølvandet på balladen. Der er muligvis forbindelse mellem opgøret i bowlingcenteret og en batalje en halv time senere i området ved Danske Bank i Sæby. Her blev der igen blev uddelt tørre tæsk. Politiet har oplysninger om, at nogle deltagerne i opgøret havde været til en teknofest med deltagere fra hele Nordjylland.