Bruun ligeglad med rival
Pandrupbokseren Kasper Bruun har fået ny modstander til lørdagens kamp, men det generer ham ikke.
Otte mand gik fredag på vægten, inden lørdagens boksefest i Aalborg Kongres- og Kulturcenter, hvor der i forbindelse med DM i boksning afvikles fire professionelle kampe. Det er den nye danske boksestald, Euro Event, der sender sine fire boksere i ringen. Den ene bliver Pandrupbokseren Kasper Bruun, som dermed får sin fjortende kamp som professionel. Egentlig skulle Bruun have mødt en bokser fra Tanzania, men problemer med at skaffe visum, betød at der bare to døgn før stævnet skulle præsenteres en ny modstander til Bruun. I stedet skal han nu møde den 26-årige georgiske bokser Nugzar Margvelashvili. Men skiftet af modstander, er nu ikke noget, der går den 25-årige bokser særligt på. - Jeg var lidt træt af det, men nu har jeg fået set en del video med den nye modstander, og han minder faktisk utroligt meget om ham, jeg skulle have mødt. Så det gør ikke så meget, siger Kasper Bruun.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.