Bruun risikerer et halvt års pause

Blodet flød, da Kasper Bruun lørdag aften boksede sin 12. kamp som professionel ved TV2 Fight Night-stævnet i Herning

Kasper Bruun vandt sin 14. sejr som professionel i en tæt kamp mod en erfaren georgier. Foto: Michael Koch.

Kasper Bruun vandt sin 14. sejr som professionel i en tæt kamp mod en erfaren georgier. Foto: Michael Koch.

En grim kollision med den britiske modstander Ryan Barrett i midten af femte omgang, tvang kamplederen til at stoppe kampen, der endte uafgjort efter en af dommerne havde sejr til Bruun, en havde sejr til Barett og en havde kampen uafgjort. Skaden har dog mere alvorlige konsekvenser for den nordjyske bokser, der efter al sandsynlighed kan se frem til en lang pause efter det alvorlige sammenstød. - Lige nu siger lægerne, at det kan koste op imod et halvt års pause, men jeg håber selvfølgelig, at jeg kan komme tilbage hurtigere end det. Den er meget dyb og også bred, og det er sådan en skade, man også skal være nervøs for efterfølgende, fordi den kan springe op igen, siger Pandrup-bokseren. Kampen mod engelske Barrett var i det hele taget meget omdiskuteret, og afgørelsen, hvor englænderen blev fratrukket to point for at slå Kasper Bruun, efter dommeren havde sagt break, skulle også diskuteres på det interne efterkritik-møde. Bokseeksperten Ove Ovesen mente, at man kunne argumentere for en diskvalifikation, i det Kasper Bruun ikke kunne fortsætte efter det, som Bruuns ringhjørne mente, var en bevidst skalle.