Bryan Adams på Nibe Festival

Bryan Adams på Nibe Festival

Bryan Adams på Nibe Festival

Norddanmarks største festival kan nu løfte sløret for sit sidste internationale navn - som samtidig også må betegnes som årets absolutte hovednavn.

Det bliver canadieren Bryan Adams, der skal spille Skalskoven op til fest onsdag 28. juni på festivalens første dag.

Bryan Adams debuterede i 1980 med albummet “Bryan Adams", men det store gennembrud kom tre år senere med albummet “Cuts Like A Knife".

Siden har charmøren leveret stribevis af udødelige hits - vi nævner i flæng “Please Forgive Me", “Heaven" og selvfølgelig “Summer Of 69" som nogle af de bedste eksempler.

Bryan Adams minder mest af alt om en uudtømmelig kilde af kreative idéer, hvilket han også beviste på det anmelderroste album “Get Up" fra 2015.

Nibe Festival har tidligere offentliggjort den britiske R&B sangerinde Emeli Sandé og den amerikanske hiphop-duo Rae Sremmurd som årets internationale navne på Nibe. Nu får de altså følgeskab af Bryan Adams, som det absolutte hovednavn til Nibe 2017.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.