Bryd negativ social arv

Det er et stort problem for samfundet, at nedbrydningen af den ”negative sociale arv” gik i stå i 1970’erne, samtidig med at enhedsskolen blev indført.

Arne Sloth Kristoffersen
Skolevæsen 3. august 2007 21:57

Hvis vi ikke får rettet op på dette forhold, vil vi fortsat have et samfund, hvor 80 % får en uddannelse, mens 20 % ikke gør det. Regeringens mål er, at 95 % af de unge skal have en uddannelse. Der er imidlertid en gruppe, som det er meget svært at hjælpe til at komme videre. Det er de børn og unge, der slæber rundt på en negativ social arv, som de ikke kan ryste af sig, og som fylder så meget, at de har svært ved at passe deres skole på en ordentlig måde. De kan reagere med dårlig opførsel, tavs indadvendthed, forsømmelser, misbrug af stoffer m.m. Mange gør den fejl, at de automatisk sætter lighedstegn mellem ”mønsterbrydning” og ”nedbrydning af negativ social arv”. Tidligere fulgte de unges erhvervsvalg et klart mønster, idet børnene fulgte i forældrenes fodspor trods børnenes evner, anlæg og lyst. Heldigvis har vi nu et samfund, hvor dette mønster er blevet brudt, idet de fleste kan få den uddannelse, som de har evner og lyst til. Jeg har mødt mange af disse mønsterbrydere, da jeg i 1960’erne blev lærer på Vesterkæret Skole i Aalborg. De fleste af eleverne kom fra 2- eller 2½-værelses-lejligheder. Forældrene var faglærte eller ufaglærte arbejdere eller enlige mødre, og der var oftest mange børn i hver familie. Men det var gennemgående gode hjem, hvor forældrene var meget interesserede i, at deres børn fik en ordentlig skolegang, så de kunne få en god uddannelse. Det var en selvfølge, at de bakkede skolens arbejde op. Datidens skole var meget konkret med faste læseplaner i alle fag. I forbindelse med skolebiblioteket havde vi en læsestue, hvor eleverne fra de overfyldte lejligheder kunne få ro til at læse lektier. De fleste af eleverne havde kun et sted at få kundskaber, og det var i skolen. Realeksamen og den parallelle 10. klasse-eksamen blev springbræt for rigtig mange til en uddannelse. De børn og unge, der havde svært ved at blive mønsterbrydere, kom fra hjem med dårlige sociale forhold på grund af omsorgssvigt, druk, vold, dårligt gennemførte skilsmisser osv. Jeg mødte dem som ung lærer, og jeg møder dem i dag som skoleinspektør. Jeg vil gerne pege på fire forhold, som vil have stor betydning for nedbrydningen af den negative sociale arv: 1. Skolen skal indrettes efter elevernes forskellighed, bl.a. gennem styrkelse af den praktiske dimension og oprettelse af erhvervsklasser. Det er 25 år siden, at en af vore elever er blevet sendt på et optagelseshjem. 2. Forældrene skal huske, at de er forældre på livstid. Siden 1970’erne er antallet af skilsmisser steget kraftigt. Det samme er dårligt gennemførte skilsmisser. Problemerne mellem de skilte forældre smitter uvægerligt af på børnene, og det kan vi straks mærke på skolen. Det værste eksempel var en dreng, der ved sin konfirmationsfest hele eftermiddagen sad ude på trappen og ventede på, at faderen skulle komme, men han kom ikke. 3. Den sociale lovgivning må ændres. Som det er nu, bliver der taget mest hensyn til forældrene, og det er svært for myndighederne at gribe ind og hjælpe uden forældrenes accept. Så kan vi som skole stå magtesløse på sidelinjen og forudse barnets og den unges videre skæbne. 4. Holdningen til og ansvarligheden over for at gå i skole må styrkes, og forældrene er normdannere. Desværre er der mange eksempler på, at forældre på tværs af social status ikke magter at være forældre. Det mærkes bl.a. på, at nogle forældre lader børnene forsømme skolen for at tage dem med på indkøb. Andre forældre tør eller magter ikke at opdrage børnene ved at opstille faste rammer. Nogle lader børnene spille computer hele natten, så de efterfølgende sover i skolen, og måske kommer de i skole uden morgenmad eller madpakke. Forældrene har hovednøglen til, at deres børn kan få et godt liv, men mange svigter desværre. Det er derfor på tide, at der bliver sat fokus på den gruppe børn og unge, der slæber rundt på en negativ social arv, så de kan få en ordentlig skolegang, en uddannelse og et godt liv trods den negative sociale arv. [ Arne Sloth Kristoffersen bor i Aalborg og har arbejdet i folkeskolen i 43 år. Fra 1964–1980 som lærer, skolevejleder og viceinspektør på skoler i Aalborg. Siden 1980 som skoleinspektør på Bavnebakkeskolen i Støvring. Bavnebakkeskolen har ca. 625 elever med 10. klasse-center, erhvervsklasse siden 1981 og sprogcenter siden 1991. I 2005 byggede skolen Danmarks første smedehus i en folkeskole ved hjælp af sponsorstøtte.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...