Frederikshavn

Bryder med åbentlys skuespiltalent

FREDERIKSHAVN: FfI-bryderne var flittige deltagere på medaljeskammelen, da 2. afdeling af Jyllandsserien løb af stabelen i Nr. Åby på Fyn i weekenden. Tre guld- og to sølvmedaljevindere blev det til, og blandt dem en sand mester i skuespil. Han hedder Dan Simonsen og vejer kun 20,3 kilo. Til dette stævne var han rykket op i 24-kilo klassen hvor modstanderne er en bette kende større end Dan. Han blev i slutningen af finalen fanget i et hovedfaldsgreb, men alligevel holdt han de sidste to minutter kørende ved at vende og vride sig som så det ud til at han havde mange smerter. Men ikke så snart han var på benene og havde vundet kampen med 8-6, før han smilende løb til de respektive trænere og takkede for kampen. Guld blev det også til Jim Bøjstrup og Bjarke Roe-Poulsen. Sølv til Glenn Hermansen og Joni Hansen. Bob