Bryggerier

Bryghuset i Skagen oktober-fester videre i dag

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Skål i Skagen. Foto: Peter broen

SKAGEN:Skagen Bryghus bader sig fortsat i stor succes med mange gæster og endnu flere roser både for stedets hyggelige indretning og produkterne fra landets nordligste øl-hus. I efterårsferien har der været gang i mange aktiviteter, og det slutter først i dag, hvor Sæby Tyrolerorkester underholder ved bryghuset klokken 15 og klokken 17. Klokken 13 i dag er der - som tidligere på ugen - atter noget for de små, når Bjørnebanden laver trylleri, gøgl og ballondyr. Der sælges også popcorn og alkoholfrie drikke. Fredag aften var der fyraftensjazz med Stine Flyvholm Kvartet, så der har været gang i bryghusets lokale Oktoberfest. Skagen Bryghus serverer endvidere en øl brygget specielt til oktoberfesten, og kokken fremtryller en rigtig tyroler-menu. Skagen Bryghus byder løbende hele året rundt på meget interessante rundvisninger med smagsprøver.