Bryggerier

Bryghuset runder nu millionen

Skagen Bryghus ved præcis, hvornår øl nr. 1 million tappes - og det er der kun en måned til

Midt i februar kan brygmester René Diget Søgaard Sørensen sætte kapsel på flaske nummer én million.

Midt i februar kan brygmester René Diget Søgaard Sørensen sætte kapsel på flaske nummer én million.

Skagen Bryghus når et markant rundt tal i næste måned. Da ølbrygning tager nogen tid og da produktionen af en del forskellige slags øl kræver langtidsplanlægning, kan brygmester René Diget Søgaard Sørensen allerede nu beregne, hvornår flaske nummer én million bliver tappet. Det sker mellem klokken 11 og 13 17. februar. I dagens anledning holder bryghuset åbent - ikke blot i café’en, men også i tapperiet, så der bliver lejlighed til for publikum at se, når flaske nummer 1.000.000 tappes. - Og man er i øvrigt også velkommen til at give en hånd med i tapperiet denne dag lyder medlingen. Det er Drachmann, der tappes den dag, flaske nummer en million bliver tappet.