Kunst

Bryghuset Vendia bliver genbo til Monopol

Det helt rigtige hus til mikrobryggeriet - men ikke for kørestolsbrugere

Ini­tia­tiv­ta­ger­ne til Bryg­hu­set Ven­dia køb­te hu­set på Mar­keds­ga­de 9 i efteråret for 3,4 mio. kr. Hu­set er det helt rig­ti­ge til for­må­let, si­ger ar­ki­tek­ten. Foto: Hans Ravn

Ini­tia­tiv­ta­ger­ne til Bryg­hu­set Ven­dia køb­te hu­set på Mar­keds­ga­de 9 i efteråret for 3,4 mio. kr. Hu­set er det helt rig­ti­ge til for­må­let, si­ger ar­ki­tek­ten. Foto: Hans Ravn

HJØRRING:Ombygningen af det gamle turistkontor i Markedsgade 9 til mikrobryggeri er lagt i hænderne på arkitekt Steen Madsen fra Arkitektfirmaet Finn Østergaard. Steen Madsen er ikke i tvivl om at huset er det helt rigtige, med den perfekte beliggenhed. - Det ligger lige overfor det kommende Monopol…nå nej, Metropol, sagde Steen Madsen på borgermødet om bryggeriet i torsdags på EUC Nord - til stor morskab for de mange tilhørere. - I skal ikke grine. Det kan godt gå hen og blive et monopol, tilføjede Steen Madsen. Huset skal indrettes med bryggeri, restaurant, café/bar og selskabs-/mødelokaler, så der bliver mulighed for levende musik, skiftende kunstudstillinger, foredrag, familiefester, receptioner m.v. Studieture - Vi har været i København og på Fur og alverdens andre steder for at få den helt rigtige indretning af huset. Jeg har ikke drukket så meget øl i træk siden jeg var 18 år, oplyste Steen Madsen spøgefuldt på borgermødet. Det afholdt dog ikke de fremmødte i at stille kritiske spørgsmål netop til indretningen. En af tilhørerne var skeptisk overfor inventaret på tegningerne til det kommende mikrobryggeri. - Jeg synes det er betænkeligt at man kun bruger to mio. kr. på inventar. Inventaret på tegningerne ser lidt billigt ud, sagde han. - Det er det ikke, forsikrede Steen Madsen. - Tegningerne er kun råskitser. Vi venter med at bestemme inventaret til direktøren og kokken er ansat så de også kan komme til at give deres besyv med. Handicapvenligt? En anden tilhører, Helle Sørensen, ville vide, om det bliver muligt at komme rundt i huset med kørestol, og Steen Madsen oplyste, at det i hvert fald bliver uproblematisk i stueetagen. - Vi har dog ikke budgetteret med elevator op til første sal. Men der bliver handicaptoiletter.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst