Brygningens svære kunst

Kunst 26. august 2007 06:00

NORDJYLLAND: Øllet skvulper gyldent i glassene, men forretningsmæssigt er mikrobryggerierne langt fra guldet. De store bryggeriers langt billigere øl betyder, at de små bryggerier med priser på niveau med prisen på vin skal eksistere på en smal niche for specialøl. I øjeblikket udgør nichen godt seks procent af markedet, og i takt med, at flere bryggerier skyder frem, bliver kampen om kunderne hårdere. Samtidig er det en svær kunst at brygge godt øl, hælde den på flasker og få den til at holde frem til udløbsdatoen. Det kan Bo Kristensen, direktør for Løkken Bryghus ApS, tale med om. En helt anden sag - Det er ingen kunst at brygge øl. At få den på flasker og ud til kunderne, uden at det ind imellem går galt, er en helt anden sag, fortæller direktøren, der for nylig oplevede, at øl på flaske fra Løkken Bryghus fik en syrlig smag a la yoghurt. - Ufarlige, men uønskede bakterier havde udviklet sig i flaskerne, fortæller direktøren. Som konsekvens deraf har bryghusets bestyrelse netop besluttet sig for at investere 300.000 kroner i et anlæg til pasteurisering af øl på flasker. - Det er mange penge, men der er ingen vej udenom. Blandt andet fordi flere supermarkedskæder, eksempelvis Dansk Supermarked, slet ikke vil forhandle øl, der er upasteuriseret, siger Bo Kristensen, som på grundlag af egne erfaringer advarer andre mod at tro, at det er nogen let og profitabel opgave at etablere et mikrobryggeri. I sit etableringsår, 2006, gav bryggeriet et underskud på en kvart million kroner, og direktøren forventer ikke, at virksomheden for alvor genererer overskud de kommende år. - Bryggerivirksomhed handler mere om følelser end forretning. Jeg forventer i hvert fald tidligst at få forrentet de 200.000 kroner, jeg har anparter for, om fire-fem år, siger han. Flasker retur Også den nordjyske pioner på området, Claus Søgaard, indehaver af Søgaards Bryghus ApS i Aalborg, har på egen pengepung oplevet, hvor svært det er at lave flaskeøl. I regnskabsåret, der sluttede 30 juni, har bryghuset måttet tage mellem 60.000 og 70.000 tusinde flasker øl retur. - Og det har kostet rigtig mange penge, siger Claus Søgaard. Så hvor forrige regnskabsår gav et resultat tæt på nul, ender det nyligt afsluttede med et stort minus. - Jeg er rigtig glad for, at jeg tjener penge på at drive restaurant ved siden af, konstaterer Claus Søgaard, som af den historie har lært, at 95 procent af ølbrygning handler om rengøring. Lang uddannelse For at mindske risikoen for at havne i samme situation igen har han ansat en uddannet brygmester fra Tyskland. - Der er en tendens til, at man midt i al entusiasmen overser behovet for dyb indsigt i det, der foregår i en bryggeproces. Det er ikke uden grund, at uddannelsen til brygmester varer syv-otte år, idet man først skal være uddannet farmaceut eller kemiingeniør, siger Søgaard, der som andre understreger, at det er hårdt arbejde at drive bryggeri. Ikke mindst når det som i hans tilfælde foregår for egne penge og risiko. - Den anden morgen måtte jeg op kort efter solopgang for at tage mod 50.000 tomme flasker, og søndag, hvor jeg egentlig havde regnet med at have fri, skal jeg præsentere vores øl i Tivoli. Heller ikke på landsdelens næstældste af slagsen, Fur Bryghus, er det en gylden affære at brygge øl. - Konkurrencen er hård. Nogen givtig forretning er der ikke tale om, siger Per Kristensen, forretningsfører for bryggeriet, der har fem ansatte. For bryggeriet betegner han det som af afgørende betydning, at bryggeriet er forbundet med et spisested, og at det råder over noget helt specielt vand hentet op fra øens dybe lag af moler og vulkansk aske. - Man skal have noget særligt at byde på, hvis man som mikrobryggeri skal overleve, siger Per Kristensen, der dog vurderer, at markedet for specialøl vil vokse yderligere. - I øjeblikket udgør det 6,2 procent af ølmarkedet. I et land som USA er mikrobryggerierne oppe på en markedsandel på 15 procent, så der er mere at hente endnu.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...