Bryllup 12.12.12
Når man har mødt hinanden 07.07.07, skal man også giftes på en speciel dato

Gerda Tranberg og Poul Jersild kan nu kalde sig mand og kone. Foto: Flemming Dahl Jensen Flemming Dahl Jensen
AABYBRO:Og i dag 12.12.12 klokken 10.00, sagde Poul Jersild og Gerda Tranberg fra Aabybro så ja til hinanden på Aabybro Rådhus foran giftefoged Bente Toftegaard.
- Ja, klokken 12.12 var jo taget, sagde Poul Jersild, inden han ømt kyssede sin viv. Da var klokken 10.12. Sådan cirka.
- Datoen er en populær dag, men ikke så populær som man måske skulle tro. Der var plads til flere vielser, oplyser Bente Toftegaard.
- Hvem ved måske sidder folk allerede nu og tænker, at det bliver besværligt at skulle holde sølvbryllup lige inden jul, sagde hun smilende.
På Aabybro Rådhus var der således ni par, der havde valgt at lade sig vie på en dag, hvor der for eftertiden ikke er nogen undskyldning for at glemme bryllupsdagen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.