Bryllup og fest i Skovkatedralen

Forfatterne Selma Rosenfeldt-Olsen og Johannes Fogtmann gift

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

STERUP:Midt i sommervarmen var der julestemning, da forfatterne Selma Rosenfeldt-Olsen og Johannes Fogtmann lørdag eftermiddag blev viet i Skovkatedralen på Aasen Teater ved Sterup.

Selma Rosenfeldt-Olsen, der er datter af teaterfolkene Lars Olsen og Birthe Rosenfeldt, opvokset på teatret, havde ønsket at blive gift i de rammer.

Sognepræst Hanne Svensmark, organist Jørn Andersen og kirkesanger Tenna Svensson havde så også forladt de kirkelige rammer til fordel for pletten i skoven.

Der var solosang ved Majse Severinsen.

De to forfattere Selma Rosenfeldt-Olsen og Johannes Fogtmann sagde ja til hinanden i skovkatedralen på Aasen Teater. <i>Bent Bach</i>

De to forfattere Selma Rosenfeldt-Olsen og Johannes Fogtmann sagde ja til hinanden i skovkatedralen på Aasen Teater. Bent Bach

På græsset var strøet hvide blomster, og Selmas søster, Nanna Rosenfeldt-Olsen, havde fremstillet alteret i cement og strandskaller.

Brudepiger var søstrene Helga og Nanna samt Helgas datter Hedvig.

Det var faktisk på et kursus om Selma Lagerlöf, de to faldt for hinanden.

- Så man kan sige, at Selma Lagerlöf har bragt jer sammen, sagde Hanne Svensmark.

Søsteren Nanna Rosenfeldt-Olsen havde fremstillet alteret til sognepræst Hanne Svensmark. <i>Bent Bach</i>

Søsteren Nanna Rosenfeldt-Olsen havde fremstillet alteret til sognepræst Hanne Svensmark. Bent Bach

De to forfattere underviser begge i litteratur på verdens ældste højskole, Rødding Højskole.

Oprindeligt var de kun venner, men blev senere kærester. De søgte begge uafhængigt af hinanden det ene job på Rødding Højskole, men de blev begge ansat.

Begge har en del forfatter-virksomhed bag sig, og de har skrevet bøger, digte med mere. Selma fik sit gennembrud med "Leipziger Tagebuch.

Når bryllupsfesten var lidt præget af jul, skyldes det, at Selma havde ønsket salmen "Blomstre som en Rosengård", der er hendes yndlingssalme.

Foto: Bente Poder <i>Bent Bach</i>

Foto: Bente Poder Bent Bach

Hanne Svensmark mener nu også, at den ikke bærer så meget præg af jul.

- Der er jo nøjagtigt et halvt år til juleaften. Det betyder, at Johannes Fogtmann og Selma Rosenfeldt-Olsen kan fejre kobberbryllup på juleaften.

Hanne Svensmark betegnede de tos kærlighed som et eventyr, der slutter med, at de får hinanden til sidst og lever lykkeligt til deres dages ende.

Så var der ellers reception og fest på Aasen Teater, og dagen var præget af solskin.

Foto: Bente Poder <i>Bent Bach</i>

Foto: Bente Poder Bent Bach

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden