EMNER

Bryllup skal være noget særligt

Mange besøgte Dronninglund Hotel for at få ideer til festen

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Allis og Bjarne Mortensen fra Nørresundby var ude for at blive inspireret. De får en snak med Per Højrup fra Dronninglund Hotel.

Der er stor interesse for at holde fest. Skal der være bryllup, skal der ikke spares. Det kunne konstateres hos de par, der var mødt op på Dronninglund Hotel til festmesse. Der var dækket flot op, og der var udstillinger af brudekjoler, pyntning og meget mere. Direktør Karen Jespersgaard fra Dronninglund Hotel er glad for den store interesse for arrangementet. Hun har udsat 10.000 kr. til lodtrækning blandt dem, der bestiller en fest i denne måned. Og det er der ca. 30, der har gjort. Andet år med festmesse Alle aldre dukkede op til arrangementet. Én af dem, der hentede inspiration, var Lisbeth Thomsen og datteren Kristina, der skal konfirmeres til foråret. Katrina Christiansen og Daniel K. Pedersen skal giftes 22. maj, og de var ude for at få inspiration. Det er andet år i træk, der arrangeres festmesse, og der var ikke alene dækket op til fest, der blev også spillet op til dans undervejs, brudebuketter og pynt blev præsenteret og hår var sat og ansigter sminket til den store guldmedalje. Krise giver færre besøgende Dronninglund Hotel har ca. 25 ansatte. Hotellet har 72 værelser. Karen Jespersgaard fortæller, at stadig flere vælger at bo på hotellet i forbindelse med en fest. Om sommeren kommer der en del norske og svenske turister. - Vi kan nok mærke, at det ikke kører så stærkt, men vi klager ikke. Vi leverer hver dag mad til 300 pensionister, foruden dem, der besøger hotellet. - Der er færre arbejdere, repræsentanter med flere, der overnatter ude, og det kan mærkes på hotellet.