Frankrig

Bryllupsballon på langfart

Der er langt fra Normandiet i det nordvestlige Frankrig til en gårdsplads lige syd for Hjørring.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

ballonen var sendt fra landsbyen Betteville i franske Normandiet i anledning af brylluppet mellem Laëtitia og Joachim Delaunay, men Svend Højen overvejede et sekund, om brevet var i anledning af Prins Joachim og Maries bryllup.Foto: Lars Horn

Men trods alt ikke længere end at en ballon kan klare turen på mindre end et døgn. Det har Svend Højen et helt håndgribeligt bevis for. En ballon med en lille seddel, som han fandt i søndags ved 15-tiden. Der stod noget på fransk på den vedhæftede seddel - og der stod også Joachim, mens det var svært at læse det andet navn. Derfor kontaktede Svend Højen i første omgang Billed Bladet - Danmarks Royale Ugeblad - for det kunne jo være sjovt, hvis det havde noget med vores allesammens Prins Joachim at gøre. Han har jo lige har sagt ja til Marie, og det kunne da godt være, at de i forbindelse med deres bryllup også havde sluppet nogle balloner fri. Det var det nu ikke, viste det sig hurtigt. Der var en e-mail adresse på sedlen, og derfor blev det hurtigt omklaret, at ballonen var sendt afsted i anledning af brylluppet mellem Laëtitia og Joachim Delaunay. Den var sendt afsted fra den lille landsby Betteville i Normandiet under stor festivitas om lørdagen kl. 19 - altså blot 20 timer inden den dukkede op på Hjørringkanten. I en e-mail takker det franske par mange gange for det hurtige svar og skriver, at det er utroligt, at ballonen er nået så langt væk på så kort tid. jl