Hjørring

Bryllypsmesse på Hjørring Kro

10 forretninger byder på fest-kig

HJØRRING:Søndag eftermiddag indbyder 10 forretninger til messe på Hjørring Kro med alt i tilbehør til en vaskeægte bryllypsfest. Foråret er højsæson for bryllupper og på messen kan man studere alt fra service til tøj og naturligvis brudekjoler. Et udvalg af tøj til brudgommen er der også. Guldsmeden stiller med et udvalg af ringe og fra frisørsalonen får man tips til den rette fest-frisure. Blomster og bryllupskager til den store dag er også på plads på messen. Man kan gå fra messen med alle de ideer, man skal bruge til sit bryllup eller måske planlægge for fremtiden, hvis brylluppet ikke er lige om hjørnet. Hjørring Kro lægger rum til messen, men er også blandt de medvirkende forretninger.