Brystbombe bange for korthåret sex

Pamela Anderson var bange for, at sex med ægtemanden Rick Salomon ville være "mærkeligt", efter den barmfagre skuespillerinde fik kort hår.

Først Anne Hathaway, så Emma Watson og Jennifer Lawrence. Der er gået lidt af en epidemi i korthårsfrisure blandt Hollywoods kvinder.

Nu er også den tidligere Baywatch-stjerne, Pamela Anderson, hoppet med på den korthårede bølge.

Og selvom hun er glad for den nye frisure, så var det angstprovokerende for den barmfagre Anderson at sige farvel til de blonde lokker, som har været hendes kendetegn. Det fortæller hun til magasinet Elle ifølge Female First.

-  Jeg var bange for, at jeg ville komme til at ligne Anderson Cooper (amerikansk tv-vært, red.) eller en vatpind eller noget. Men nu får det mig til at føle mig meget stærk, siger hun til Elle.

Pamela Anderson var særligt bekymret for, hvordan den nye frisure ville påvirke hendes sexliv med ægtemanden, Rick Salomon.

- Jeg troede, det ville være mærkeligt at have sex med kort hår, men nu har jeg vænnet mig til det, siger hun ifølge Female First.

Den 46-årige Anderson blev første gang gift med Salomon i 2007, for dog senere at blive skilt igen. I år har parret giftet sig igen.

Hun har to sønner, Brandon på 17 og Dylan på 16, sammen med eks-mand og Mötley Crue-guitarist, Tommy Lee.

Newspaq

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst