Bryster fjernes uden grund, mener forskere

Alle danske kvinder mellem 50 og 69 år får tilbudt en gratis undersøgelse af brystet hvert andet år. Forskere hævder, at hver gang man redder en kvinde fra at dø, sender man 10 kvinder unødvendigt under kniven. Foto: Colourbox

Alle danske kvinder mellem 50 og 69 år får tilbudt en gratis undersøgelse af brystet hvert andet år. Forskere hævder, at hver gang man redder en kvinde fra at dø, sender man 10 kvinder unødvendigt under kniven. Foto: Colourbox

KØBENHAVN:Kvinder står i kø på danske hospitaler for at blive opereret for brystkræft. Det er umuligt for hospitalerne at følge med. Det viser sig nemlig, at indførelsen af mammografiscreening har fået antallet af patienter med brystkræft til at stige. På Rigshospitalet anslår overlæge Niels Kroman, at man skal operere omkring 20 procent flere patienter end hidtil. Den er også gal andre steder i landet. I Odense er der også kø ved operationsbordene, og heller ikke her kan man leve op til behandlingsgarantien på fire uger. Men mange af de kvinder, der nu går rundt og venter på at få brystet eller dele af brystet fjernet, burde aldrig komme under kniven. Det mener forskere, som NORDJYSKE har talt med: - Mange kvinder tror fejlagtigt, at de er blevet reddet af screening. Men i virkeligheden er de blevet skadet, for hvis ikke de havde deltaget i screeningen, ville de aldrig have opdaget, at de havde kræftceller i brystet, fortæller Karsten Juhl Jørgensen, der er overlæge og forsker på Cochrane Centret på Rigshospitalet i København. Han henviser til en gennemgang af forsøgene bag screening for brystkræft, som danske forskere fra Nordic Cochrane Center afsluttede i 2000, og som i juni blev bekræftet i en opfølgende undersøgelse af kræftstatistikker fra Sverige, Norge, Storbritannien og Canada. Skræmmende konklusion Undersøgelsens konklusion er skræmmende. Den viser, at en ud af tre kvinder, der behandles for brystkræft, ville have kunnet klare sig uden operation, stråler og kemoterapi. Kræftcellerne er nemlig af en sådan art og størrelse, at de ikke ville udvikle sig til en livstruende sygdom i kvindens levetid. Undersøgelsen viser også, at hvis man laver mammografi hvert andet år i løbet af en 10-års-periode på 2000 kvinder, så vil en enkelt kvinde redde livet, mens 10 kvinder vil gennemgå unødvendige operationer. Karsten Juhl Jørgensen anklager Sundhedsstyrelsen for at undlade at fortælle danske kvinder om de negative aspekter af mammografi. Tusindvis af kvinder mellem 50 og 69 år får malet et rosenrødt billede af, hvad de får ud af at deltage i den landsdækkende undersøgelse, hævder han: - Det er sunde og raske kvinder, man undersøger for kræft, og i den situation påhviler der sundhedsvæsenet en skærpet forpligtelse til at underrette om, hvilken risiko man løber, når man deltager, siger Karsten Juhl Jørgensen. Alternativ folder I oprør over Sundhedsstyrelsens informationsfolder har han sammen med en gruppe kolleger valgt at lave en alternativ oplysningsfolder, som er delt ud til landets praktiserende læger. Undersøgelsen fra det Nordiske Cochrane Center, som har været offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter rundt om i verden, har da også vakt opmærksomhed i andre lande. Den har blandt andet fået det engelske sundhedsvæsen til at trække deres informationsfolder tilbage og lave en ny, hvor man informerer bedre om risikoen ved at lade sig screene. I Sverige er man også ved at trække i land. Her har Socialstyrelsens generaldirektør, Lars-Erik Holm, udtalt til Svenska Dagbladet, at det er på tide, at man får en ny debat om overdiagnostik og unødvendig brystcancerbehandling efter mammografi. Han er også indstillet på at trække den svenske informationsfolder - som ligner den danske - tilbage og lave en ny, der oplyser bedre om de negative sider ved at deltage. Den danske sundhedsstyrelse er altid klar til at vurdere ny information, fortæller overlæge Lone de Neergaard fra Sundhedsstyrelsen: - Vi har ikke haft lejlighed til at drøfte den nye undersøgelse fra Cochrane Instituttet med vores eksperter, men det vil vi naturligvis gøre. I forbindelse med pjecen har vi tidligere vurderet hele viften af undersøgelser, og der er flere, som kommer til et andet resultat end Cochrane-analyserne. - Jeg kender ikke noget område, hvor der hersker så stor uenighed mellem eksperter om, hvad der er de rigtige tal. Da vi skulle lave pjecen til de danske kvinder, inviterede vi 12 forskellige eksperter, som sammen skulle rådgive os om de rigtige tal med hensyn til overbehandling, men de var dybt uenige. Derfor er det endt med, at vi har givet udtryk for de tal, som vi mener er de mest korrekte, siger Lone de Neergaard, der ikke er ukendt med kritikken af Sundhedsstyrelsens informationsfolder. - Uvederhæftig information Men Sundhedsstyrelsen burde ikke have overhørt de mange undersøgelser, der fortæller om mammografiens skadelige virkninger. Det mener John Brodersen, der er lektor og forsker ved Institut for Folkesundhedsvidenskab. - Det her er en katastrofe. Det nordiske Cochrane Center har siden 2000 leveret det mest omfattende materiale, men det ser man bort fra. I stedet har man valgt at støtte sig til en lille dansk undersøgelse, som ud fra et videnskabeligt synspunkt ikke er nær så værdifuld som den fra Cochrane Centret. - Sundhedsstyrelsens beskrivelse af fordele og ulemper må betragtes som intet mindre end uvederhæftig, lyder kritikken fra John Brodersen, der er medforfatter til bogen "Skaber Sundhedsvæsenet Usundhed", som er udkommet i Sverige. Redder liv Kræftens Bekæmpelse bliver også kritiseret af både Cochrane Centret og John Brodersen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab for at nedtone de negative konsekvenser af at lade sig screene for brystkræft. Men i Kræftens Bekæmpelse afviser man kritikken: - Vi går absolut ind for, at kvinder går til screening, for det er veldokumenteret, at det redder liv. Om der også sker en overdiagnosticering, er der reelt ingen, der ved, for man kan tolke statistik forskelligt, og i dag foreligger der ingen dokumentation for, at man fjerner for mange bryster, siger overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse. Til det svarer Karsten Juhl Jørgensen fra det nordiske Cochrane Center: - Iben Holten har intet grundlag for at påstå, at der er bedre dokumentation for den gavnlige effekt af screening end for overdiagnostik, for begge dele er dokumenteret i lodtrækningsforsøg. Karsten Juhl Jørgensen forstår heller ikke, at Sundhedsstyrelsen i deres folder kan skrive, at man føler sig usikker på omfanget af overdiagnostik, og samtidig anbefale kvinder at lade sig screene: - Jeg finder det meget kritisabelt, at to så store institutioner kan komme med klare anbefalinger om deltagelse, hvis de ikke mener, de har kendskab til omfanget af programmets allervigtigste skadevirkning. Det er meget alvorligt at give mennesker en unødvendig kræftdiagnose, og det har man for længst erkendt i andre lande. Det er på tide, at Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse også erkender, at screeningsprogrammet for brystkræft har denne forfærdelige skadevirkning, siger Karsten Juhl Jørgensen.