Bse- strategi er at skyde gråspurve med kanoner

Dyr 25. februar 2003 07:00

KOGALSKAB: Det lyder jo umiddelbart godt, at Dansk Landbrug hurtigst muligt ønsker at komme af med BSE (kogalskab) i Danmark. Jeg savner bare, at det bliver sat i perspektiv, hvilken pris skal betales og hvilke ekstreme metoder skal der bruges for at nå dette mål. Endnu engang vores fødevaresikkerhed er ikke i fare. Vores eksportmulighed er heller ikke i fare ifl. Karsten Aagaard udtales i NORDJYSKE Stiftstiende den 20.02.03. Den nuværende BSE-stragtegi er ikke et krav fra eksportmarkederne. Tallet for at nogle bliver smittet af BSE og udvikler variant Creutfeldt-Jacob (vCJ D) er utrolig lille. På verdensplan er der konstateret vCJD hos 125 mennesker. Sættes netop dette tal i forhold til de mange økonomiske og menneskelige ressourcer der bliver brugt til bekæmpelse af BSE, ja, så tangerer det hysteri. Tænk på hvor mange mennesker der bliver syge af samonellaforgiftning. Tænk på hvor mange som dør af rygning. Tænk på hvor mange , der dør af overvægt/fedme. Skal vi måske til at sanere kødet for fedt. Tænk på hvor mange, der kommer til skade i trafikken. Enhver kan sige sig selv at den nuværende strategi, hvor tusinde af raske dyr bliver slået ihjel og mange menneskers arbejdskraft bliver (mis)brugt og overvågningssystemet bliver sat i beredskab, koster mange penge. (Man ved ikke engang hvor meget det koster, det er måske angsten for det store tal) Metoden til at nå målet, at få udryddet BSE, er som at skyde gråspurve med kanoner når det sættes i forhold til de ressourcer, der bliver brugt og den risiko der er for at blive smittet. Disse ressourcer kan bruges på langt bedre vis fx til bekæmpelse af Dublin samonella (en samonella som findes i oksekød) som langt flere mennesker bliver syge af eller til bedring af mennesker almen velfærd. Eksempelvis rygeafvænning og slankekure. Dansk Landbrug består af andre end bestyrelsen og spørges de menige, så har jeg en tro på, at mange ønsker at strategien bliver ændret. Jeg håber, derfor også mange ønsker at deltage i debattten til Dansk Kvægs årsmøde i Herning den. 25.02.03.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...