BSV står over for FC Barcelona i Champions League

I 1/8-finalen af Champions League skal Bjerringbro-Silkeborg møde de forsvarende spanske mestre fra Barcelona.

BSV står over for FC Barcelona i Champions League

Bjerringbro-Silkeborgs (BSV) herrer kommer til at stå over for FC Barcelona, når de løber på banen i 1/8-finalen i Champions League.

Det blev afgjort ved en lodtrækning tirsdag i østrigske Wien.

BSV sluttede som nummer fire i deres gruppe, og modstanderen til de næste kampe skulle derfor findes blandt etterne fra de resterende tre grupper.

Modstanderen i bowlen bestod af enten de forsvarende ungarske mestre fra Veszprem, tyske HSV Hamburg, der endte som nummer tre i Champions League i 2011, og altså FC Barcelona.

Det er første gang, at BSV er at finde blandt de sidste 16 hold i Champions League. I 2011 tabte de danske herrer alle holdets 10 kampe i gruppespillet.

FC Barcelona er det mest vindende Champions League-mandskab gennem tiderne. De forsvarende spanske mestre glippede dog en plads blandt de fire bedste hold under sidste års Champions League efter nederlag i kvartfinalen til AG København.

Barcelona har en af Europas bedste trupper, der til denne sæson har oprustet med en af verdens bedste målmænd, spanske Arpad Sterbik. Også danskeren Jesper Nøddesbo er at finde på det spanske mandskab.

I dette års gruppespil af Champions League har FC Barcelona vundet ni af sine 10 opgør. Kun gruppens nummer to, Füchse Berlin, formåede at tage point fra de spanske mestre, da tyskerne på hjemmebane vandt 31-30.

Hjemmekampen mod Barcelona skal spilles i Jysk Arena i Silkeborg mellem den 13. og 17. marts, mens udekampen i Barcelona skal spilles mellem den 20. og 24. marts.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst