Vorupør

Bubber til Vinterbaderfestival

Vorupør er ved at være klar til at hoppe i havbadet 28. december - i år er der også tænkt på de mindste

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hawbadet er klar til endnu en Vinterbaderfestival i Vorupør. Arkivfoto: Peter Mørk

VORUPØR:I år har arrangørerne af Vinterbaderfestivalen 28. december i Vorupør allieret sig med Bubber, der vil underholde store som små fra vandkanten, inden han selv vil hoppe med i Hawbadet som én af de første. Han var i sommerferien i Vorupør for at sende DR Ramasjang direkte, og det trak masser af børn til.

Det er ikke det eneste nye, som arrangørerne i år gør for de yngste publikummer.

- Vi har sat prisen ned for børn og unge vinterbadere til 100 kroner. Det synes vi kun er rimeligt, da de unge jo ikke har adgang til alkoholske drikke i baren. Med i prisen får de derimod kolde og varme drikke - uden alkohol, fortæller købmand Kim Poulsen, der er talsmand for arrangørgruppen.

Prisen for voksne vinterbadere er uændret 200 kroner og er inklusive fri "hawbar".

Arrangørerne har desuden ændret lidt på selve festivalpladsen i forhold til de foregående år.

- Der bliver levende musik med bandet "Strong Ale" i madpakkehuset. De spiller i alt fire sæt, så der er levende musik i Madpakkehuset hele eftermiddagen igennem. Til gengæld bliver der i år kun udskænkning i redningshuset. Det blev for klemt i redningshuset med både musik og udskænkning. Der vil også være en række boder langs vejen, der sælger forfriskninger og andet, fortæller Per Nielsen fra Vorupør Kulturforening.

I fjor havde Vinterbaderfestivalen 300 badende deltagere.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.