Buch: Vores garanti til Brøndby er væk

Frank Buch-Andersens tilbud om en investering for 150 millioner kroner i Brøndby eksisterer ikke længere

Frank Buch-Andersen (tv) har trukket sit tilsagn om støtte til Brøndby tilbage. Foto: Scanpix

Frank Buch-Andersen (tv) har trukket sit tilsagn om støtte til Brøndby tilbage. Foto: Scanpix

BRØNDBY:Forhandlingerne mellem Brøndby og klubbens tidligere direktør Frank Buch-Andersen er brudt sammen.

Brøndby meddeler i forbindelse med sit kvartalsregnskab, at klubben og Buch ikke har kunnet nå til enighed, og det bliver nu bekræftet af Frank Buch-Andersen selv.
Dermed bortfalder tilbuddet om at stille garanti for en kommende aktieemission for 150 millioner kroner.
- Jeg er ikke skuffet, jeg er bare lettet over, at man nu har sagt ja til at ophæve aktieklasserne i Brøndby. For mig har det altid handlet om klubben og ikke mig personligt, siger Frank Buch-Andersen til ekstrabladet.dk.
Brøndby offentliggjorde fredag, at klubben nu vil slå aktieklasserne sammen, før en "større aktieemission" bliver sat i søen først i 2013.
Men det er ikke den plan, Frank Buch-Andersen og hans investorgruppe stillede sig som garant for.
Alligevel afviser Buch-Andersen ikke, at han vil investere i klubben, når de nye aktier bliver udbudt.
- Hvis Brøndby præsenterer en fornuftig plan, der både har visioner og økonomisk bæredygtighed, så vil jeg bestemt overveje at købe aktier, siger Frank Buch-Andersen./ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.