Skolevæsen

Bud på fremtidens skole

Input fra eleverne selv til reformen af folkeskolen i Mariagerfjord.

Eleverne selv kommer med gode ideer til politikerne om fremtidens skole. Privatfoto
Eleverne selv kommer med gode ideer til politikerne om fremtidens skole. Privatfoto

Opdateret 11. december 2013 kl. 10:42

HOBRO: 50 elever var forleden samlet på Gasmuseet i Hobro for at komme med deres bud på fremtidens skole i Mariagerfjord.

Fem elever og en kontaktlærer fra hver skole i kommunen var samlet på Gasmuseet i Hobro for at diskutere seks temaer i forbindelse med folkeskolereformen.

Eleverne havde selv valgt temaerne, som lektiehjælp, bedømmelse af eleverne, skoledagens længde, bevægelse og it i undervisningen.

Formålet med dagen var at give eleverne mulighed for at høre hinandens gode ideer til realiseringen af folkeskolereformen, som eleverne og kontaktlærerne hver især kan bære med hjem og bruge som inspiration på de enkelte skoler.

Samtidig fik eleverne mulighed for at give deres bedste bud på fremtidens skole til repræsentanter for de kommunale arbejdsgrupper, som også var med på Gasmuseet.

Sidst på dagen blev tre elever udpeget til at bringe elevernes gode ideer til fremtidens folkeskole videre til den politiske styregruppe.

Det blev Mikkel Peters, Mariager skole, Casper Roth, Hadsund skole og Mads Rodam, Valsgård skole.

- Vi havde en rigtig god dag med meget engagerede elever, som nu har haft mulighed for at give deres bud på fremtidens skole i Mariagerfjord, siger viceskoleleder fra Søndre Skole Kirstine Bach Uhrenholt, som var tovholder for temadagen på Gasmuseet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden