Budget 2003

Lokalpolitik 7. september 2002 08:00

Budgettet for i år overskrides formentlig med 22,8 mio. svarer til ca. 0,7 skatteprocent. Sygedagpenge skrider med 7,8 mio. førtidspension med 2,6 mio. kr., Spar 2004 med 5 mio. kr. Desuden er der en forsinket besparelse på personalereduktionen på 6,2 mio. kr. Fagudvalgene peger på nye behov for 88 mio. kr. I alt 110 mio. kr. eller en tiendedel af det samlede budget på 1 milliard kr. Én skatteprocent er i Frederikshavn lig med 33-34 mio. kr. Tidsplanen Den kommende uge har borgmesteren indkaldt partierne enkeltvis for at høre deres bud på Budget 2003. Mandag den 16. september er der førstebehandling af det administrative budgetforslag, hvorefter borgmesteren fremlægger sit kludetæppeforslag strikket sammen af de input, der er kommet fra alle partierne. Mandag den 23. september samler borgmesteren så alle partierne til den afgørende runde, der skal være færdig fredag den 27. september. Sidste frist for ændringsforslag er mandag den 30. september kl. 9.00.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...