Budget for byggeri 2

Så er jeg kommet til anden og sidste afdeling af min gennemgang omkring budgetlægning i byggefasen.

I sidste afsnit slog jeg fast, hvorfor det er vigtigt med en god budgetlægning, og i hvilke sager det er nødvendigt. Her nævnes lidt om metoden, hvordan man bruger budgettet, og hvilke poster der indgår. Grovbudgetmetoden Her forudsættes, at du har besluttet at lave en tilbygning til dit hus på 16 kvadratmeter i én etage. I den forbindelse vil overordnede budgetpunkter som disse være relevante: Grund- og terrænarbejder. Selve tilbygningens kvadratmeterpris. Eventuel nedbrydning. "Ombygning/tilkobling" af eksisterende hus. Eventuel terrasse. Rådgiver (honorar). Kvadratmeterpriserne svinger fra landsdel til landsdel. De afhænger af, hvilken type bygningsenhed der er tale om, f.eks. toilet, badeværelse, køkkenudvidelse, udestue, af materialevalg, af udførelse samt andre omstændigheder. Det er vigtigt, at du i planlægningsfasen konkretiserer ideerne, vælger de bedste løsninger og ikke mindst får disse beskrevet og tegnet, så du derefter kan få mere præcise oplysninger om priser til dit detailbudget. Når alle beslutninger er taget, og du kender priserne på alle arbejder, materialer, rådgivning m.v., skal du kunne lægge et præcist budget, som gerne skulle ende med at blive det beløb, som din tilbygning vil koste dig. Udgiftsposter Der findes ingen facitliste for, hvilke udgiftsposter du skal have med i dit budget. Jo mere specifikt og detaljeret dit budget er, jo større er sandsynligheden for, at du "rammer" den endelige, samlede udgift. Budgettet kan f.eks. omfatte følgende punkter: Udgifter til håndværkere. Uforudseelige udgifter. Eventuel byggepladsindretning. Eventuelle vinterforanstaltninger. Haveanlæg, terrasser m.v. Eventuelt egne indkøb (hårde hvidevarer m.v.). Fast inventar. Rådgiverhonorar. Eventuelt honorar til advokat eller landinspektør. Gebyr for byggetilladelse. Evt. forsikring i byggeperioden. Moms (25 procent). Ovenstående skal ses som en overordnet oplistning af udgiftspunkter, og de enkelte punkter har underpunkter, der udgør procentuelle andele af den samlede byggesum. Beløb i budgettet Der er flere måder at finde de beløb, som vil være relevante i dit budget. Overordnet set benytter rådgivere, entreprenører og håndværksmestre sig af tommelfingerregler for overslagspriser. Disse kan bruges som kvadratmeterpriser i dit grovbudget, så spørg en eller flere af ovenstående om råd i forhold til dit byggeprojekt. Næste runde er mere faktuel. Her sættes konkrete tal (mængder) på materialer, kvalitet og udformning. Her skal du indhente konkrete tilbud på f.eks. murerarbejder, så dette beløb kan indgå sammen med de andre nødvendige håndværkerudgifter. Hvordan bruges budgettet? Mange rådgivere har "friske" erfaringstal fra egne projekter, hvilket gælder alt lige fra ombygning af badeværelser til den store tilbygning, så de er gode og sikre kilder, hvorfra du kan hente tal til dit budget. Eller måske endnu bedre - du kan lade den pågældende rådgiver udarbejde dit budget. Du skal bruge budgettet som styringsredskab for økonomien i byggesagen. Der skal sættes fokus på de enkelte budgetbeløb, efterhånden som de bliver relevante i byggeprocessen. Dermed bliver budgettet og de enkelte poster også en del af kontrollen på byggesagen. Kontrol er nøgleordet i forbindelse med brugen af budgettet i et byggesagsforløb, og den kan groft opdeles i to faser: Forslags- og projekteringsfasen og udførelsesfasen. I den første fase er det mest aktuelt med styring af rådgiverhonorar m.v. I udførelsesfasen skal der være fokus på håndværkerudgifterne med udgangspunkt i detailbudgettet (de fastlagte, indhentede tilbudspriser). Det er også vigtigt, at budgettet løbende justeres i forhold til eventuelle prisstigninger.