Børnepasning

Budget-forslag fik forældre på barri-kaderne

usindvis af forældre og børn på gaden i Aalborg

De mange demonstranter var heldige med vejret, da de mødtes i Kildeparken og drog gennem byen mod Medborgerhuset, hvor politikerne holdt møde. foto: michael bygballe

De mange demonstranter var heldige med vejret, da de mødtes i Kildeparken og drog gennem byen mod Medborgerhuset, hvor politikerne holdt møde. foto: michael bygballe

Budget 07 - sig det er lyv! Sådan lød det foretrukne kampråb, da flere tusinde forældre gik på gaden sammen med deres børn i Aalborg for at protestere mod Sammenlægningsudvalgets budgetforslag for næste år. En stor del af Aalborgs daginstitutioner og skoler var blokerede af forældre, der sørgede for, at pasning og undervisning ikke blev gennemført. For forældrene kan ikke acceptere, at der bliver færre pædagoger til at passe deres børn, at der kommer flere elever i klasserne og de mange andre spareforslag, som vil ramme børnene i Det nye Aalborg. Men nogle timer efter at demonstrationen var slut, stod det klart, at politikerne ikke var nået til bred enighed om noget som helst under førstebehandlingen om budgettet, som varede det meste af eftermiddagen. Allerede før klokken var slået seks, havde 10 forældre taget opstilling foran indgangene til børnehaven og vuggestuen i Ryesgade, hvor børnene fik lov til at lave bannere og spise blokade-kagemand, og på mange af skolerne havde skolebestyrelse og elever også været kreative, før de gik til Kildeparken for at deltage i den store demonstration, der sluttede uden for byrådssalen, hvor politikerne kl. 13 satte sig til rette for at drøfte kommunens økonomi. Småt med løfter Det stod dog hurtigt klart, at det var småt med løfterne fra politikerne. Venstre stillede med en række ændringsforslag, der blandt andet skal sikre, at der ikke kommer flere elever i klasserne, at der ikke skal spares på lærernes efteruddannelse, og at storrengøringen for ældre ikke skal sløjfes. De Radikale, De Konservative og Venstre var enige om, at bibliotekerne i Vejgaard og Nørresundby skal overleve, men efter debatten kunne selv ikke de mest optimistiske politikere sige, at de nu havde et flertal for at fjerne konkrete besparelsesforslag. Under debatten diskuterede politikerne i høj grad landspolitik og de økonomiske rammer, som kommunen er underlagt på grund af økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening og regeringen frem for at komme i dybden med det budgetudspil, som demonstranterne gik på barrikaderne for at ændre. Forslag fra Henning G. Og formanden for Sammenlægningsudvalget, Henning G. Jensen (S), foreslog sine kolleger, at næste torsdags forhandlinger om budgettet indledes med en drøftelse af, om kommunen skal bruge flere penge, og om driftsrammen på 0,2 skal overskrides, så kommunen næste år bruger flere penge, end den reelt har fået tilladelse til. Næstformanden i Sammenlægningsudvalget, Kristian Schnoor (S), advarede dog kraftigt mod at overskride rammerne, fordi det kan føre til en straffeaktion fra regeringens side. Så først om en uge bliver børnene, forældrene og de ældre lidt klogere på, om budget 07 er lyv