Budgetaftale på plads

Frederikshavn har fået tilladelse til skattestigning uden sanktioner.

Borgmester Lars Møller (V) kan nu præsentere en budgetaftale for Frederikshavn Kommune. Arkivfoto: Peter Broen

Borgmester Lars Møller (V) kan nu præsentere en budgetaftale for Frederikshavn Kommune. Arkivfoto: Peter Broen

Budgetaftalen i Frederikshavn Kommune er nu forhandlet på plads. Det skete sent i går aftes. - Det budget vi har lavet, det afspejler den økonomiske situation, som vi befinder os i, fortæller borgmester Lars Møller (V). Aftalen som er indgået mellem Venstre, SF og Konservative har ifølge Lars Møller opnået de sparekrav, som Økonomiudvalget havde opstillet. Det betyder en besparelse på 47 millioner kroner i 2012 samt 80 millioner kroner i hvert af overslagsårene fra 2013 til 2015. - Det har været en hård øvelse at indfri sparekravene, men det er lykkedes, lyder det fra en tilfreds borgmester. - Og så er jeg rigtig glad for, at vi har kunnet gøre det her uden at ramme skolerne og omsorgsområderne, fortæller han videre. Se tv-indslag herSkattestigning uden sanktioner Flertallet i byrådet i Frederikshavn Kommune har længe signaleret, at de ville arbejde for en skattestigning. Og den er nu vedtaget. - Vi har fået lov til at lave en skattestigning på 0,4 procent, og det er vel at mærke uden sanktioner, forklarer en tilfreds Lars Møller. Det var ellers frygtet, at staten ville ramme Frederikshavn med en bøde på 75 procent af provenuet fra den varslede skattestigning. Det ville ske, hvis skatten i kommunerne samlet set ville stige. - Vi er tre kommuner, der hæver skatten, men KL (Kommunernes Landsforening, red.) har gjort et stort stykke arbejde for at finde midlerne, siger Lars Møller og tilføjer at kommunekassens gevinst ved skattestigningen er på 31 millioner kroner. Politikerne i Frederikshavn planlægger dog stadig at hæve skatten med yderligere 0,6 procent fra 2013. - Vi har meddelt KL, at det er det, som vi gør, og så må vi se til næste år, om det kan lade sig gøre, fortæller Lars Møller. Se tv-indslag herSpares på ledelse For at få budgettet til at hænge sammen, så er det dog også nødvendigt med besparelser. - Halvdelen af de penge, som vi skal skaffe, dem finder vi ved at spare på ledelse og administration. Ifølge Lars Møller bliver den sidste halvdel af besparelserne fundet på ikke mindre end 70 forskellige områder. Borgmesteren afviser dog, at besparelserne findes ved den såkaldte "grønthøstermetode". Samtlige 70 besparelser er nøje udvalgte. - Vi var jo igennem den samme øvelse sidste år, så det betyder jo, at vi efterhånden er ved at kende de sten, som vi vender. Men det er klart, at vi ikke kan blive ved med at lave besparelser på den her måde, slutter Lars Møller. Se tv-indslag her