Budgetforlig på plads

Skolevæsen 1. oktober 2003 06:00

Venstre, Socialdemokraterne og Borgerlistens enlige repræsentant har indgået forlig om næste års budget for Sindal Kommune. I flere dage, så det ellers ud til at Venstre måtte gå solo uden Socialdemokraterne, der ville give skolerne en timegaranti på 175 timer ugentligt. Det ville Venstre ikke skrive under på, men i sidste øjeblik fandt man et kompromis, som betyder, at skolerne får den omtalte garanti - men garantien gælder til gengæld kun for skoleåret 2004/2005. Skattesatserne i kommunen holdes i ro, men væksten i driftsudgifterne bliver dobbelt så stor, som regeringen og KL ellers har lagt op til, idet der bliver tale om en stigning på omkring 1,4 procent. Et andet resultat er, at anlægsbudgettet bliver historisk højt næste år, næsten 15 mio. kroner, og det sker vel og mærke uden lånefinansiering.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...