Budgetmøde for Venstres bagland

Venstre Rebild holdt medlemsmøde i Støvring

Himmerlandskredsens folketingskandidat Marie Bjerre fortalte de fremmødte om den igangværende amerikanske valgkamp. Arkivfoto
Støvring 3. oktober 2016 15:05

STØVRING: Rigtig mange lokale medlemmer af Venstre i Rebild mødte forleden frem til partiets medlemsmøde i Arena Himmerland i Støvring.

Emnet var en nærmere orientering om de igangværende budgetforhandlinger for 2017 i Rebild Kommune.

Gruppeformand Gert Fischer indledte orienteringen med af gennemgå de elementer som byrådsgruppen havde bragt ind i budgetforslagene fra det inspirationsmøde der blev afholdt tidligere i august måned.

Ole Frederiksen gennemgik hovedtallene i budgetopfølgningen samt befolkningsprognoser.

Pressens omtale af en eventuel skatteforhøjelse blev naturligvis drøftet. Venstre pointerer i sit valgprogram for denne byrådsperiode at skattestoppet fastholdes.

Følgende fire hovedpunkter vil være Venstres oplæg til budgetforhandlingerne:

- Flere midler til skoler og børnehaver.

- En "City asfalt- pulje" til at hæve vedligeholdelsesstandarden i byerne.

- Erhvervsfremme ved at tilføre området yderligere 300.000 kommunale kroner.

- Tilførsel af yderlig 100.000 kroner til Landsbyrådene til forskønnelses ved plantning af frugttræer ved byernes indfaldsveje.

Efter livlig debat blandt de fremmødte orienterede Himmerlandskredsens folketingskandidat Marie Bjerre om den landspolitiske situation lige nu og fremhævede dele af 2025 planen.

Med udgangspunkt i sit netop overståede studieophold i Amerika måtte Marie Bjerre forklare lidt om den amerikanske valgkamp og forskellen mellem de to partier der dyster om præsidentposten i Amerika.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...