Budgetter bliver en rigtig gyser

Så er tiden kommet, hvor de kommunale, regionale og statslige budgetter for det kommende år skal udformes og vedtages. Det er nok gået op for de fleste, at der ikke er tale om en morsom sensommerleg, men snarere en rigtig gyser.

I den private husholdning har mange nok oplevet en januar måned, hvor man skal have dækket lidt overforbrug i december ind og forsøge at lægge et fornuftigt budget for det nye år. Den situation opleves sikkert også af mange som en gyser. Men dog en gyser hvor man har stor individuel indflydelse på, om penge skal bruges til fornøjelser, investeringer eller noget tredje. For nogle familier er denne indflydelse dog minimal, da det for en dels vedkommende handler mest om at få klaret dagen og vejen, altså ren overlevelse. Politikerne i regionerne og kommunerne kan i denne tid nok bedst identificere sig med de sidstnævnte. Regioner kan ikke selv påvirke hvor mange penge de har til rådighed, da storebror staten suverænt via bloktilskuddet sætter den økonomiske ramme for regionernes aktiviteter. Kommunerne har dog lidt større råderum, selvom det ikke er meget. Borgerne i eksempelvis Aalborg Kommune er via skattebilletten med til at sikre kommunen gode indtægter og kommunen styres af økonomisk ansvarlige politikere. Dette har blandt andet har sikret, at der rent faktisk er penge på kistebunden. Men kommunen må alligevel ikke anvende disse penge til glæde og gavn for kommunes borgere. For her er det igen regeringen, der bestemmer den overordnede ramme, endda en regering der skal forstille at gå ind for værdier a la valgfrihed, ”være sin egen lykkes smed” mm. Men det gælder åbenbart ikke kommuner, I NORDJYSKE Stiftstidende kunne man forleden læse, at Aalborgs borgmester gerne ville modtage gode ideer til hvorhenne kommunen kan spare. Det er en hjælpende hånd de fleste kommuner nok gerne vil have i disse dage. Så vidt jeg kan se kan der kun komme én positiv ting ud af årets generelle budgetsituation og det er at borgerne i dette land indser at politik vedkommer os alle sammen og vores fælles hverdag. Den tid, hvor dygtige borgmestre kan sidde ude i kommunerne og afbøde konsekvenserne af den borgerlige regerings landspolitik, er forbi. Det er meget muligt at regeringen lover flere penge til de ældre, skattestop og mere velfærd, men det er mig en gåde hvordan det skal ske uden samarbejde med kommunerne. Vi bor i et rigt land, hvor der er penge nok til at sikre velfærd til alle, også uden at man behøver hæve skatten. Det er måske ikke muligt uden en skattereform, hvor skatten på arbejde sænkes og eksempelvis skatten på fast ejendom i forbindelse med salg i stedet hæves. Men der skal nok en ny regering til inden sådanne ændringer indtræffer. Nu sidder der sikkert en enkelt læser eller to og tænker: ja-ja, det skal hende socialdemokraten jo mene. Hertil vil jeg bare sige: prøv at spørge eller lytte til, hvad nogle af de borgerlige politikere ude i kommunerne siger for tiden, jeg har i hvert fald ikke hørt dem rose regeringen på det seneste. Udover at der i disse måneder skal laves budgetter, skal der jo også udjævnes forskelle i forbindelse med kommunesammenlægningen. Det betyder at de nye kommuner for færre penge skal levere en ens og højere service til alle borgerne, det er næsten en umulig opgave. Tænk hvis man sad derhjemme 1. januar og skulle have sin privatøkonomi tvangssammenlagt med naboens, som sikkert prioriterer sin økonomi meget anderledes, og som måske er knap så velstillet, ja måske på en kraftigt beskåret kontanthjælp. I sådan en situation kan selv en pæn akademiker- eller håndværkerløn hurtigt få ben af gå på. Det vil de fleste nok synes var træls - inklusiv mig selv. På den anden side vil jeg gerne være med til at sikre et højt serviceniveau for alle områder af de sammenlagte kommuner. Det er bare noget af en nedtur, når konsekvensen er at ens eget område får sænket kvaliteten, fordi økonomien ikke er til at hæve til højeste fællesnævner. I må undskylde, men som stor tilhænger af kommunalt selvstyre og velfærd til alle, så er det for tiden svært ikke at blive grebet af lidt tristhed og sortsyn med henblik på fremtiden. Jeg er ved godt, hvilken vej jeg gerne vil gå, vil I, kære læsere, med? [ Inge Kjær Andersen er 29 år. Uddannet Cand. Scient. Adm. fra Aalborg Universitet. Medlem af Socialdemokraternes øverste organisatorisk led: Partistyrelsen. Sidder i bestyrelsen for Det Hem’lige Teater og er medlem af menighedsrådet ved Hans Egedes Kirke. Fritiden bruges desuden på teateroplevelser, biografture og gymnastik. Den musikalske favorit er Poul Krebs og bogreolen er fyldt med krimier og biografier.