Buffon: Accepterer nederlag til Spanien

Den italienske målvogter, Gianluigi Buffon, mener ganske enkelt, at Spanien var for god i EM-finalen.

Buffon: Accepterer nederlag til Spanien

Italiens målmand, Gianluigi Buffon, var på ingen måde rasende, selv om han måtte se sig overlistet hele fire gange i EM-finalen mod Spanien.

Buffon erkender blankt, at Spanien var alt for gode i 4-0-triumfen.

- Når man møder et hold, der spiller som Spanien, er det lettere for mig at acceptere et nederlag, siger målmanden fra Juventus.

- I dag spillede vi efter min mening ikke så godt, og Spanien var det bedste hold.

Gianluigi Buffon havde inden turneringen frygtet et hurtigt farvel til EM, men Italien kom videre fra gruppespillet og slog senere England og Tyskland i kvart- og semifinalen.

- Det har været et eventyr for os. Vi ville gerne have vundet finalen, men vi stod over for et hold af ufattelig kvalitet, siger han.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst