Skørping

Bugtalerdukke ikke morsom

Jeg husker som barn - det var sikkert en lørdag aften i prime time - at der på tv tonede en bugtaler frem med sin dukke på skødet. Jeg skreg af grin over den ¿dumme¿ dukke og al dens vrøvl.

Af Nich Nielsen Dollerupvej Byvej 2, Skørping metnic@mail.dk Nu så jeg i TV 2 igen en dukke. Denne gang var dukken dog uden bugtaler - ja, det var vel nærmest en slags ¿nikkedukke/hånddukke¿, der dog med 100 pct. garenti var sendt i byen med klare instrukser fra bugtaleren. Og denne gang skreg jeg ikke af grin. Tværtimod. For hvordan skulle man dog kunne fremkalde blot et lille bitte smil, når dukken i form af Venstres Troels Lund Poulsen nærmest fuldstændig uden at fortrække en mine afviser alle kendsgerninger og fakta omkring fattigdom. Det er sørgeligt, at der spildes så megen tid på denne slags indslag i dagens TV-verden, for det er som regle en fuldstændig udenadslært og notorisk gang vrøvl der bliver ¿liret¿ af for åben tæppe. Tænk lige på hvor sjovt det kunne være, hvis studieværten/journalisten en dag begyndte at tale om et helt andet emne - jeg tænker såmænd blot Nikkedukken ville fortsætte derud af med det hjemmefra udleveret svar - helt uanfægtet, som om det er alle vi andre, der er idiot. Se så ville det da for en kort stund igen være sjovt at se og høre en bugtalerdukke.